|
| 21. februar 1954 i Nyborg | Søren Skov | |
|
|
| 18. august 2022. Boede i Schweiz ved sin død | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
|
| 3 / 0 | Cercle Brugge, Belgien | 1 | Cercle Brugge, Belgien | |
|
| OM SØREN SKOV | Skrevet af Søren Brøndum Laursen | |
|
|
Bankmanden
Søren Skov blev født 21. februar 1954 i Nyborg og var en fiks lille angriber, der spillede i barndomsklubben, indtil han var 20 år og Nyborg rykkede ud af 3.division vest efter 7 år i denne række. I 1971 fik han to kampe på Y-landsholdet.
Han skiftede til OB, der netop havde fået ny træner i Richard Møller Nielsen, der satte nye standarder i den traditionsrige klub, der havde spillet i den næstbedste række siden 1968. En tabt pokalfinale i 1974 (2-5) til et andet 2.divisionshold, fremadstormende Vanløse, i en minderig kamp varslede måske nye tider for de striv´ede.
Søren Skov blev en kæmpesucces i OB i 1975 og scorede 19 mål i 29 kampe i den sæson, hvor OB rykkede op i 1.division. Et fantastisk angreb, bestående af Per Bartram, Allan Hansen, Søren Skov og Nils Møller Kristensen scorede 66 af de 81 mål, OB bankede i kassen i den sæson. Søren Skov kom også på U21-landsholdet og fik 4 kampe, hvor han scorede 1 mål.
Efter den succesrige sæson skrev Søren kontrakt med St. Pauli, Hamburgklubben, der var lidt af en danskerklub i 70´erne. Johnny Petersen, tidligere AB, var allerede i klubben og året efter kom også Holbæks Niels Tune til Millerntor, og de to var med til at spille klubben op i Bundesligaen i 1977.
Søren gjorde det egentlig udmærket både i St. Pauli og i belgiske Cercle Brügge, som han skiftede til i 1977. Han blev faktisk bedre og bedre sæson for sæson, og i 1981-82 gik han målamok og scorede 23 mål, hvilket rakte til en 2.plads på den belgiske topscorerliste efter målslugeren Erwin Vandenbergh (Lierse) med 25 mål. 3.pladsen gik i øvrigt til en vis Preben Larsen i Lokeren.
De mange mål gik heller ikke Sepp Pionteks næse forbi, og 28-årige Søren Skov fik landsholdsdebut 5. maj 1982 i en klassisk svenskerlandskamp, hvor der kun kom 15.300 tilskuere, da det var et rædderligt vejr. Kampen endte 1-1, og Søren fik genvalg til de to næste kampe, hvor Danmark var sparringspartnere for VM-deltagerne Østrig og Belgien. Så på 22 dage blev det til 3 landskampe, og det var den karriere.
Italien havde i 1980 åbnet op for udlændinge i serie A efter næsten 15 års pause, og i de første år måtte hver klub kun have én udlænding, så det at få en kontrakt i serie A på det tidspunkt var noget, der blev lagt mærke til.
Søren Skov fik i 1982 kontrakt med Avellino, der havde spillet i serie A siden 1978. Det blev desværre ingen succes. Han fik 16 kampe uden scoringer og han blev skibet videre til Hertha BSC Berlin i 2. Bundesliga, hvor han spillede sammen med Ole Rasmussen. Byen var nedslidt og præget af muren og den kolde krig, og Hertha var i en rigtig dårlig periode. Han gennemgik desuden sin første rygoperation i 1984.
I 1985 skrev han kontrakt med schweiziske Winterthur og fortsatte i FC Biel, men i 1988 var karrieren slut. Han var 34 år.
Søren var uddannet i Sparekassen for Nyborg og Omegn og arbejdede senere i Jyske Bank i Schweiz. Han arbejdede derefter som forsikringsrådgiver i socialforvaltningen i Luzern, for han endte med at blive i Schweiz efter karrierestoppet, og endte med at bo der i 36 år. I 1996 måtte han igen under kniven og ryggen gav ham store problemer og handicappede ham i dagligdagen, da lændehvirvlerne er i uorden. Han så de danske landskampe, men fulgte ellers ikke med i dansk fodbold.
Søren Skov døde af et hjerteslag 18. august 2022, han var 68 år gammel. Opslaget bygger på Banks´ landsholdsbøger.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
05.05.1982
(72)
(46)