|
Bjørnen
Peter Boleslaw Schmeichel blev født i Gladsaxe 18. november 1963. Faderen var en polsk musiker, og moderen var dansk. Peter, som er døbt Piotr, blev først dansk statsborger som 7-årig.
129 A-landskampe. 4 gange dansk mester. 5 gange engelsk mester. EM-guldvinder. Champions League vinder. 1 gang portugisisk mester. Kåret til Årets Spiller i Danmark 3 gange. Og til Verdens Bedste Målmand 2 gange.
Meritlisten er alenlang. Der kunne også tilføjes 3 gange FA Cup vinder, 1 Liga Cup i England, 4 gange vinder af Det Gyldne Bur og meget, meget mere.
Peter Schmeichel er en af planetens bedste målmænd gennem tiderne!
Fra en tidlig alder var han i besiddelse af et helt usædvanligt målmandstalent. Han var stor, stærk og hurtig. Men det var det mentale der adskilte Schmeichel fra andre dygtige keepere. Han besad en urokkelig selvtillid, der gjorde ham i stand til at tackle fejl, modgang og kritik. Det karakteristiske heftige temperament var beslægtet med den vindermentalitet der gjorde ham så intimiderende for med- og navnlig modspillere. For ham var kun det bedste godt nok.
At stå i det ensomme bur mellem målstængerne er en ensom beskæftigelse. De 7,32 meter der er imellem stolperne og afstanden på 2,44 meter fra græsset til overliggeren, udgør et område der er næsten umuligt at forsvare for kun 1 mand med handsker og ret til at tage med hænder. Moderne fodboldspillere kan sparke de specialfremstillede bolde så de knækker, brækker, skruer og ikke mindst flyver med så høj fart, at målmandens chancer for at holde fjenden fra at score synes meget begrænsede. Men der er keepere der formår at omdanne målfeltet til en bastion. En fæstning. Den evne ejede Lev Jashin. Og i nogen grad også Gordon Banks. For Peter Schmeichel var det en forudsætning for hans enorme fremgang. Han formåede at vinde det psykiske spil overfor angriberne, med sin aggression, sit mod, hurtigheden og en ærefrygtindgydende fysik. Ikke så få forwards har berettet at de følte sig skræmt ved konfrontationerne med den store lyse bjørn, allerede på forhånd.
Schmeichel voksede op nordvest for København i Gladsaxe og Buddinge. Eftersom faderen var fra Polen fik knægten først som 7-årig, i 1970, dansk statsborger. Og tak for det!
Hero, der i 1979 fusionerede med Gladsaxe og blev til Gladsaxe Hero, blev den lyshårede målmands første klub. Efter en læretid i 3. division skrev Schmeichel kontrakt i 1984 med Hvidovre IF, hvor han hurtigt opnåede anerkendelse som en af landets absolut mest indlysende målmandstalenter. Han satte ikke sit lys under en skæppe og profilerede sig bl.a. som straffesparksskytte.
I 1987 kom Schmeichel til Brøndby IF, der på det tidspunkt stod over for et markant europæisk gennembrud. Den talentfulde målmand erobrede også pladsen på Richard Møller Nielsens OL-mandskab, hvor Schmeichel debuterede i maj 87 mod Grækenland. På det ”rigtige” landshold fik BIF-keeperen sine første kampe i foråret 1988, hvilket udløste en billet til EM-slutrunden samme år. I den første kamp i Tyskland var Troels Rasmussen, som ofte før, præget af nervøsitet, så Peter Schmeichel overtog pladsen i målet efter den første kamp. Selv om han ikke kunne forhindre nederlag mod Vesttyskland og Italien, så stod det klart at Danmark havde fået en ny førstekeeper. Han holdt pladsen de næste 12 år.
Før Schmeichel var der ikke så frygteligt mange danske målmænd der havde opnået professionelle kontrakter i udlandet. I nogle tilfælde blev tilbuddene afvist, det gjaldt fx for Sophus Hansen, Poul Graae og Eigil Nielsen. Andre kom afsted, men fik af forskellige årsager en forholdsvis begrænset succes. Leif Nielsen, Erik Lykke Sørensen, Mogens Therkildsen og Benno Larsen for eksempel. Birger Jensen var vel det eneste eksempel på en dansk målmand på det tidspunkt, der virkelig havde lykkedes med at slå igennem i international topfodbold. Men det afskrækkede på ingen måde Brøndby-bjørnen.
Efter BIF’s UEFA Cup semifinale i 1991 var der bud fra selveste Alex Ferguson og Manchester United.
I begyndelsen imponerede danskeren mest på Old Trafford i kraft af sine grundige opvarmningsprogrammer og de ekstremt lange udkast. Men ret hurtigt gik det op for publikum i England at her var en målmand af en usædvanlig støbning og kaliber. Manchester United kæmpede hvert år med Arsenal om det engelske mesterskab, og Schmeichel grundlagde et ry som nærmest uovervindelig, i tætte fysiske dyster med stærke britiske forwards, som fx Ian Wright fra the Gunners. På 8 sæsoner i United vandt Fergusons tropper 5 mesterskaber. I Champions League finalen i 1999 fik danskeren den perfekte afslutning på sin æra hos De Røde Djævle, da Manchester vandt trofæet på Bayern Münchens bekostning, på to sidste-minuts scoringer af reserverne Sheringham og Solskjær.
På landsholdet var hans præstationer ved EM-slutrunden i 1992 naturligvis et uforglemmeligt højdepunkt. VM-kvartfinalen i 1998 var et andet. I de sidste 24 landskampe var han anfører for sit land.
Efter at karrieren kulminerede i Manchester United i 1999 spillede Schmeichel en serie udmærkede sæsoner i Sporting Lissabon, Aston Villa og Manchester City. Karrieren blev rundet af i 2003.
| |