|
| 4. august 1949 i Lemvig | Iver Kirk Schriver | |
|
| OM IVER SCHRIVER | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Hvem var dansk fodbolds mest omtalte spiller i året 1971? Kresten Bjerre? Nej. Morten Olsen? Heller ikke. Allan Simonsen da? Nix. Den spiller der tog overskrifterne var ubetinget Iver Schriver.
Iver Kirk Schriver blev født 4. august 1949 i Lemvig og voksede op i Aulum og spillede som ungdomsspiller i Herning Fremad. Han var en forholdsvis spinkel tekniker med hurtighed og næse for chancerne. Efter at have gjort sig gældende på diverse ungdomslandshold skiftede han fra Herning til Vejle Boldklub i 1970 og kom under vingerne hos chefideologen Frits Godtfredsen. VB havde en strålende sæson i 1971 og vandt det danske mesterskab med et forspring på 5 points ned til Hvidovre, Frem og KB. Der blev spillet forrygende angrebsfodbold i Nørreskoven, men man rådede også over en offensiv kadre med format. Spillere som Karsten Lund, Jørgen Markussen, Tommy Hansen og Allan Simonsen rullede sig ud, og Vejle producerede hele 61 mål i 22 kampe. Det var hele 13 mål bedre end KB, der var næstmest scorende. Stærkest blandt alle profilerne stod imidlertid Iver Schriver.
I juli blev han rykket op fra U-landsholdet og debuterede sammen med KB’eren Ejgil Nielsen og Hvidovres Steen Ziegler på A-landsholdet mod Japan 28. juli 1971. Schriver behøvede kun et kvarter til at få sat en debutantscoring i kassen. Danmark vandt med 3-2 på mål af Schriver, Kristen Nygaard og Ole Forsing.
Landstræner Rudi Strittich var ved at sammenspille et mandskab med henblik på næste års OL i München, og til det formål blev der arrangeret træningskampe mod Englands og Vesttysklands bedste amatører. Atter løb Iver Schriver med overskrifterne. Mod England scorede han allerede efter 11 minutter med et opportunistisk skud fra en spids vinkel, og senere lagde Vejlespilleren op til et mål af Kristen Nygaard. Danskerne vandt med 3-2, men imponerede bestemt ikke. Lyspunkterne var, ifølge pressen, Iver Schriver og Morten Olsen.
Mod Vesttyskland viste Schriver atter evnen til at tage modstanderne på sengen i kampens begyndelse, da han scorede det første danske mål efter kun 13 minutters spil. Siden fulgte Steen Ziegler op med en scoring, inden Schriver selv cementerede sejren med en scoring til 3-1.
I den næste landskamp, mod Finland i Idrætsparken, lykkedes det for en gangs skyld ikke den klejne vejlenser at komme på scoringstavlen. Og så måtte Danmark skuffende nøjes med 0-0. Det ineffektive spil faldt Idrætsparkens hjemmepublikum for brystet, og man sendte den ene pibekoncert efter den anden ned mod spillerne. En meget frustreret og skuffet Iver Schriver sagde bagefter til pressen: ”Jeg synes at det var virkelig dårligt af publikum, at de begyndte at pibe ad os. Det kan også kun ske i København. I enhver anden by var vi blevet bakket op lige til det sidste. Nu forsøgte publikum absolut ikke at hjælpe os. Tværtimod klappede de ad finnerne og forsøgte på den måde at hyle os ud af den”.
I årets sidste opvarmningskamp til OL-kvalifikationsopgørene mod Rumænien tog Iver Schriver imidlertid grundig revanche. I Oslo skulle han blot bruge 9 minutter til at udmanøvrere et søvnigt norsk forsvar. En dribletur fra baglinjen i højre side afsluttedes med et frækt skud fra en spids vinkel, der kom helt bag på den norske målmand.
Få minutter senere var vejleangriberen på spil igen, med et fint oplæg til en scoring af Kristen Nygaard, og yderligere nogle minutter senere scorede Schriver selv med lidt hjælp fra den norske målmand til 3-0. Mod slutningen slog klubkammeraten Jørgen Markussen den danske 4-1-sejr fast.
Den norske presse var vildt imponeret: ”Schriver er jo lige så farlig som Ole Madsen” skrev man. Han havde jo altså også nettet 6 gange i 5 landskampe. Selv tog hovedpersonen den megen virak med jysk sindighed: ”Lad nu være med at skrive for meget om mig, fordi jeg har lavet et par mål. Jeg synes at det er uretfærdigt over for de andre, når det hele skal dreje sig om målscoreren”, sagde han beskedent til Jens-Carl Kristensen umiddelbart efter opgøret.
Iver Schriver syntes helt selvskrevet til kval-kampene mod Rumænien, men der er ikke noget at sige til at udenlandske klubber havde fået øje på målslugeren. Østrigske Sturm Graz tiltalte Schriver så meget, at han skrev en forhåndskontrakt med dem, gældende fra sommeren 1972. Dermed var han ude af det olympiske billede.
I foråret 72 gik gassen lidt af ballonen. Måske rumsterede det forestående østrigske eventyr for meget i tankerne på Schriver? Som alle andre angribere havde han brug for scoringer og succesoplevelser for at bevare selvtilliden, men en række dårlige kampe resulterede i at han mistede sin plads på holdet i Vejle. Han var således ikke med, da VB slog Fremad Amager i årets pokalfinale.
Til gengæld spillede Iver Schriver tre gode sæsoner i Sturm Graz, hvor han kom på hold med Kurt Stendahl og Keld Seneca. Graz kvalificerede sig til UEFA Cuppen i 1975, hvorefter Schriver tog en sæson i belgiske Beerschot. Landsholdet var dog ikke længere inden for rækkevidde.
Efter et år i Belgien tog Iver Schriver hjem i 1975 og spillede for Vejle, Herning og siden Kolding IF.
Efter endt karriere blev han ansat i Kolding Kommune, hvor han også sad i byrådet i en årrække.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
28.07.1971