|
| 15. oktober 1973 i Aarhus | Per Lundgren Nielsen | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM PER NIELSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
En ægte ”one club man”
Per Lundgren Nielsen, der blev født i Aarhus 15. oktober 1973, spillede for Brøndby IF i hele sin karriere. Den høje, stærke centerforsvarer kan med al mulig berettigelse kaldes en ægte ”one club man”, eller klub/kult helt for foreningen på Vestegnen. I en årrække var han da også anfører for Brøndby.
5 mesterskabstitler og 4 pokaltrofæer taler et tydeligt sprog om Per Nielsens betydning for BIF.
Nielsens indlysende kvaliteter som stopper gav et afkast på hele 19 U-landskampe for Danmark, og da DBU på et tidspunkt i anden halvdel af 90’erne forsøgte at genoplive den gamle og ellers hedengangne idé med et B-landshold, fik Brøndbyspilleren også et par kampe i dette regi. Desuden var han i en længere periode fast mand i ligalandsholdssammenhæng.
Men man skulle helt op til 2002 før Per Nielsen fik sin debut på A-landsholdet. Det skete da Morten Olsens udvalgte gæstede Oslo i den meget vigtige EM-kvalifikationskamp 7. september 2002. Jon Dahl Tomasson gav udeholdet en hårdt tilkæmpet 2-1-føring, men nordmændene lagde et tungt fysisk betonet pres i slutfasen. Landstræneren satte Per Nielsen ind med ganske få minutter tilbage, for at dæmme op for kraftværket John Carew i det norske angreb. Til al uheld scorede Carew sekunder efter på en høj ”hail Mary” aflevering ind i det danske straffesparksfelt.
Nu var Morten Olsen jo ikke den, der ændrede en god plan blot fordi den ikke lykkedes (!), og i returopgøret benyttede landstræneren samme recept i forhold til Carew. Sent i anden halvleg kom Per Nielsen på banen for at sikre det defensive luftrum, og minsandten om det ikke gik godt denne gang. Carew og kollegaen Håvard Flo blev holdt fra fadet, og Danmark sejrede ganske fortjent på Jesper Grønkjærs tidlige scoring.
Senere på året spillede Per Nielsen for første gang fra start, da landsholdet leverede en uhyre stærk præstation ved at slå England med 3-2 på Old Trafford. I alt blev det til 10 landskampe for Per Nielsen, der kun måtte gå fra banen som taber i en enkelt.
I 2004 spillede den gennemsolide centerhalf en ganske kontroversiel rolle i Spillerforeningens strejkekonflikt. Uenigheden med Divisionsforeningen gik blandt andet på FIFA's nye regel om, at klubber har ret til kompensation, hvis man har trænet en ung spiller gennem flere år, og han så skifter transferfrit til en større klub. Spillerforeningen mente, at de nye regler begrænsede aktørernes karrieremuligheder.
Det var yderst prekært for Brøndby IF, der skulle spille Europa Cup, og sammen med Dan Anton Johansen valgte Per Nielsen at bryde strejken og stille sig på arbejdsgiverens side. Det blev ikke just mødt med jubel fra kollegaernes side, og det er vist berettiget at påstå, at Per Nielsen en tid var i en slags ”bad standing” i Spillerforeningen. Til gengæld mødte Spillerforeningens aktion ikke den store forståelse blandt det brede ”fodboldfolk”, hvilket desværre ikke siden forhindrede foreningens benhårde, konfronterende og konfliktsøgende linje i den såkaldte ”feriepengesag” i 2012, der truede med at udhule klubbernes økonomi, og ej heller i den ulyksalige lønkonflikt i 2018, hvor hårdnakkede og anakronistiske fagforeningsdogmer - sammen med et meget dårligt forhandlingsklima i.f.t. DBU - nær havde afsporet dansk landsholdsfodbold.
I 2008 lagde Per Nielsen støvlerne på hylden, og BIF hyldede deres mangeårige kaptajn med en testimonial.
Siden har Nielsen arbejdet i forskellige roller i Brøndby IF, siden 2015 som træner for kvindernes førstehold, dog med en afstikker med nogle år i Hvidovre IF.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
07.09.2002
(90)
(71)