|
| 28. december 1961 på Frederiksberg i København | Kent Nielsen | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
|
| 54 / 3 | Brønshøj (6/0) | 12 | Brønshøj (8) | |
| | Brøndby (23/2) | | Brøndby (3) | |
| | Aston Villa, England (18/1) | | AGF (1) | |
| | AGF (7/0) | |
|
| OM KENT NIELSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Overraskelsens mand
Kent Nielsen blev født 28. december 1961 på Frederiksberg.
Var det et saksespark? Nej, det var det vel ret beset ikke. Men hvad kalder man det så? Et flyvespark, et halvt cirkelspark? Den dér fuldkommen vanvittige redning næsten på målstregen i EM-finalen i 1992. Danmark var foran 1-0, men alvorligt nedpresset i 2. halvleg. Peter Schmeichel fløj rundt og reddede den ene tyske mulighed efter den anden, og så kom den dér tværbold fra Jürgen Klinsmann ind over i en position hvor den store keeper var sat af og ikke kunne nå ud, og kuglen fløj lige imod en fri Karl-Heinz Riedle på bageste stolpe. Og hvad skete? Kent Nielsen kom flyvende i en akrobatisk flugter for næsen af den Riedle, næsten inde på målstregen og sparkede bolden over tyskerens hoved og ud til hjørne. Det var ikke lige forventet. Ikke af nogen af os, der sad måbende og fulgte det ultimative drama. Havde Tyskland scoret på den kæmpechance, så havde kampen måske tippet. Danmark var sandsynligvis ikke blevet europamester. Især havde vi nok ikke forventet den slags atletiske boldkunst fra netop den redningsmand. For Kent Nielsen var sandt for dyden ingen elegantier. Men han overraskede. Han ledte tankerne hen på humlebien der flyver, selv om den ifølge de fysiske love ikke burde kunne. Eller i dette tilfælde måske nærmere en hveps?
For Kent Nielsen var en ægte hveps. Opvokset i Brønshøj Boldklub, hvor han i starten af 80’erne spillede centerhalf foran sweeperen Leif Sørensen. Fysisk stærk, suveræn i hovedspillet. Men teknisk begrænset og lidt til den tunge side. Kents far var den gamle Brønshøj-kæmpe Erik Nielsen der spillede en enkelt landskamp tilbage i 1962, og broren Tommy var fast inventar på Hvepsenes midtbane i årevis.
Kent blev udtaget til ligalandsholdet i 1983 i en OL-kvalifikationskamp mod Polen 5. oktober. Danskerne tabte 0-1 og derefter gik der et par år inden Brønshøj-stopperen atter kom ind i det rød-hvide billede. Et par udmærkede landskampe i foråret 1986 gav en billet til VM-truppen i Mexico, men Kent Nielsen var faktisk Sepp Pionteks overraskelse. I DBU’s officielle pressemateriale der blev sendt ud til den internationale presse en måneds tid før verdensmesterskabet, figurerede Nielsen overhovedet ikke blandt den bruttotrup på 28 spillere som blev omtalt i den engelsksprogede folder.
Piontek besluttede sig altså meget sent for at hive den lange forsvarer med til Mellemamerika, og selv om Kent Nielsen ikke fik spilletid, så nærede det alligevel et håb om at få en udlandsprofessionel kontrakt. Dog med visse forbehold. Til Aktuelt udtalte han kort før VM: ”Det vil selvfølgelig være spændende at komme til en udenlandsk klub. Men kommer der ikke et godt tilbud er jeg ikke villig til at rejse, og efterhånden som årene går skal der en større sum på bordet for at jeg vil flytte. Jeg har nået en alder hvor jeg skal tænke på det civile liv, så alt i alt skal der komme et virkelig godt tilbud, før jeg drager udenlands”. Det blev da heller ikke udlandet, men derimod Brøndby IF der, i 1987 fik den da 26-årige Nielsen i folden. I BIF spillede Kent sammen med Lars Olsen i centerforsvaret, og udgjorde en stærk konstellation – også på det daværende OL-landshold.
Efter to stærke sæsoner på den københavnske Vestegn og to danske mesterskaber fik Kent Nielsen langt om længe det udlandsprofessionelle eventyr i 1989, da han blev hentet til Birmingham af Aston Villa.
Den tidligere Watford-mirakelmager Graham Taylor var netop på det tidspunkt i færd med en genrejsning af den gamle traditionsklub. The Villains var rykket op i 1. division i 1988, og Taylor sammensatte en defensiv med nogle rutinerede jernmænd; den irske landsholdsspiller Paul McGrath, den tidligere Evertonspiller Derek Mountfield samt danske Kent Nielsen. Det var et tremandsforsvar der kunne heade og tackle igennem. Nielsen vakte efter sigende opsigt da han kom til Birmingham og insisterede på at lave grundige opvarmningsprogrammer før kampene. Det fik holdkammeraterne til at spærre øjnene op. En spiller som McGrath havde angiveligt aldrig benyttet sig af opvarmning. Danskeren overraskede atter omgivelserne og tog en fast plads på Taylors mandskab.
Villa undgik lige akkurat nedrykning i Nielsens første sæson, og opnåede derefter en sensationel andenplads i ligaen i 1991-92. Men skader havde tvunget Nielsen ud af holdet, og med Villas overvældende sportslige succes, havde den store dansker vanskeligt ved at trænge sig ind igen. Han tog konsekvensen og tog hjem til Danmark. Mange havde nok forventet at Kent ville lande i Brøndby eller måske barndomsklubben Brønshøj, men det blev AGF der fik kontrakt med stopperen.
Selv om Kent Nielsen havde spillet de fleste kvalifikationskampe til EM i 1992, så var der alligevel en vis tvivl om hans kandidatur til startopstillingen ved slutrunden, da Danmark pludselig kom med på afbud. Han havde passeret de 30 og var røget ud i kulden i England. Richard Møller Nielsen hældte nok også lidt til Newcastles Bjørn Kristensen, men da denne ikke ønskede at opgive sin ferie for at tage til EM, var vejen banet for et samarbejde mellem de to gamle OL-forsvarere Lars Olsen og Kent Nielsen. Det gik, som bekendt, op i en højere enhed. Og kulminerede med Nielsens forrygende flyvende redning i finalen. Den var guld værd!
Kent Nielsen takkede af på landsholdet efter EM-triumfen med 54 kampe og spillede yderligere to sæsoner for AGF. Herefter har han bidraget til Superligaen som træner for hele 6 forskellige klubber. I mange år imponerede han med shorts ude på trænerbænken i al slags vejr. Desuden har den gamle forsvarer atter været en overraskelsens mand, ved at udvikle sig som træner væk fra presspil og simple dyder, og bevæget sig hen imod teknisk og poleret fodbold, med stor fokus på dygtig talentudvikling.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
| Er rangeret som ottende bedste centerhalf i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
25 kampe: 12. april 1989 mod Canada
(89)
