|
| 19. august 1937 i Ubberud | Richard Møller Nielsen | |
|
|
| 13. februar 2014. Boede i Kerteminde ved sin død | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM RICHARD MØLLER NIELSEN | Skrevet af HB | |
|
|
RICARDO
Mon ikke vi alle har et yndlingscitat blandt hans mange, finurlige sprogperler? Færre kender nok til hans alt for korte karriere som spiller.
RICHARD FRA EJLSTRUP
Richard Møller Nielsen kom til verden den 19. august 1937 ved en fødsel i hjemmet, et lille trelænget bondehus i Ejlstrup, en landlig samling gårde og huse godt ti kilometer vest for Odense centrum. Han var familiens efternøler. Mor Louise og far Johannes havde storebror Bendt på syv og storesøster Karen på fem år, da Richard kom til verden. ”Jeg kom med på et afbud,” funderede Richard mange år senere – nok med en slet skjult stikpille til den landstrænerfarce, som skulle blive en stor del af historien om træneren Richard Møller Nielsen.
Den lille gård, Skovmosehus, hvor de godt fire tønder land og dens husdyr blev passet med hårdt og slidsomt arbejde, blev rammen om Richards første år. Alle måtte hjælpe til, hvis der skulle brød på bordet. Måske var det netop her grundstenen til Richards arbejdsmoral og forståelse fællesskabets vigtighed blev grundlagt. Han lærte hurtigt, at man var nødt til at smøge ærmerne op, og at det ikke hjalp at klynke over den hånd, livets kortspil nu engang havde tildelt en.
MØDET MED FODBOLD
I 1942 flyttede familien nogle få kilometer til landsbyen Ubberud, hvor en større og bedre gård blev det nye hjem. I hjemmet var der ikke den store sportsinteresse, men hos Richard blev den vakt ved mødet med samlemærkerne fra den dansk producerede Rich’s kaffeerstatning. I' 50 års idrætskavalkade’ kunne den nysgerrige, unge knægt klistre samlemærker fra pakkerne ind i et album, der blev bladret igennem igen og igen. De sort/hvide billeder med danske svømmere, cykelryttere og – naturligvis – de dygtige danske fodboldspillere fascinerede den halvstore knægt.
Der skulle dog gå nogen tid, før fodbolden fik sit endelige tag i Richard. Inden da stod den på cykelcross i den nærliggende skov og gymnastik i skolen, for i Ubberud var det indtil videre kun håndbold, som de unge mennesker kunne dyrke. Fodboldklubben var ganske enkelt lukket i 1939, da der manglede spillere. Men lysten til fodbold kunne ikke bremses af manglen på en organiseret klub. På parkeringspladsen ved forsamlingshuset udkæmpede landsbyens drenge snart drabelige dyster og i frikvartererne, blev skolegården flittigt benyttet til fodbold.
RICHARD BLIVER STRIBET
I 1948 blev Richard endegyldigt bidt af fodboldens bacille. Gunnar ’Nu’ Hansens gribende radioreportager fra OL i London tændte en ild, der skulle vare resten af livet. Især Jørgen Leschly Sørensen fascinerede Richard. Leschly var lokal helt. Han spillede for OB og gik i folkemunde under kælenavnet ’Det Fynske Uvejr’. Nu ville Richard ikke nøjes med fodbold i skolegården og på forsamlingshusets parkeringsplads. Han ville spille i en klub, og det skulle være OB – ligesom Jørgen Leschly.
Det blev dog først, da Richard fyldte 12 år, at han fik lov til at cykle den lange tur fra hjemmet i Ubberud til Munke Mose, hvor OB holdt til. Han var nu startet i første mellem på Odense Katedralskole, der ligger i bymidten. Lille Richard blevet en stor dreng.
HÅRDT ARBEJDE BETALER SIG
Der gik ikke længe, før Richard havde spillet sig fra en plads på drengeholdet fjerdebedste mandskab til førsteholdet. Dagligt cyklede han til anlægget i Munke Mose, hvor han enten trænede selv eller hyggede sammen med de andre i klubben. Ind imellem kunne han også se de bedste seniorer træne. Det var her, hans endelige mål lå, og Richard var klar over, at det krævede hårdt og målrettet arbejde. På banen imponerede Richard derfor med en stålsat viljestyrke. Hvor mange andre gav op, når træningen blev hård eller ensformig, var Richard vedholdende og fokuseret.
Mange år senere samlede Richard det hele op således: ”Jeg stod absolut ikke forrest i rækken, da der blev uddelt tekniske færdigheder, og jeg var måske ikke det mest oplagte talent, men jeg havde vilje og trænede hårdt.” Samtidig påpegede han en ikke uvæsentlig detalje: ”Min fysiske form var altid i orden. Jeg var hurtig og havde god kontrol over kroppen”.
I DE VOKSNES RÆKKER
Fliden gav pote. Da Richard var 16 år, blev han udtaget til Fyns Boldspil Unions hold, og i OB havde han allerede snuset til seniorernes andethold i Fynsserien. Selv om nogle i klubben tvivlede på, hvorvidt talentet ville række til mere, smed Richard blot yderligere kræfter i sin træning. Ud over de normale træningspas med holdkammeraterne, lagde han yderligere to ugentlige pas med selvtræning ind, mens han uddannede sig til reservedelsekspedient.
For OB’s bedste mandskab så det skidt ud. Holdet var rykket ned i 2. division, men måske var der håb forude. Jørgen Leschly var vendt tilbage efter bragende succes i italienske Atalanta og AC Milan. Nu skulle han i første omgang forstærke OB i rollen som træner. At det store idol var tilbage, motiverede blot Richard yderligere.
KÆLENAVNET ’RICARDO’
I februar 1956 drog en 18-årig Richard med OB’s U21-hold til turnering i Italien. Der var her, han fik øgenavnet ’Ricardo’.
Det hele startede, da OB i første kamp skulle møde Lazio. Klubben fra Rom mødte også op i stribede trøjer, og OB figurerede på papiret som udehold. Skiftetrøjer havde man ikke medbragt, så dommeren ville taberdømme danskerne. OB-spillerne var desperate og endte med at smide trøjerne for at ville spille kampen i bar overkrop. Heldigvis var Jørgen Leschly på besøg i Italien og til stede for at besigtige de unge talenter i aktion. Da Leschly fandt ud af sagens sammenhæng, skridtede han resolut over til dommeren. Få minutter senere skiftede Lazio’s drenge trøjer. Leschly var stadig et kæmpe navn i støvlelandet.
Efter kampen endte OB-spillerne på bar, hvor Richard i malende billeder forsøgte at forklare hændelsesforløbet – på italiensk! Hermed var kælenavnet ’Ricardo’ født.
OB’s ungersvende gjorde flot i turneringen. Endestation blev dog semifinalen, hvor det blev til et nederlag på 3-0 til de udvalgte ungdomsspillere fra Leschlys tidligere klub AC Milan. Richard brændte et straffespark i kampen, men det skulle ikke stoppe hans færd.
STABILE RICHARD
Hjemme igen sled og slæbte Richard videre på andetholdet. Som kompromisløse centerhalf vakte hans kontante tacklinger og stærke hovedspil anerkendelse. I efteråret 1956 opstod chancen. OB’s normale centerhalf, Henry Thomsen, indstillede førsteholdskarrieren. Richard var klar. Et par træningskampe efterlod ikke noget godt indtryk. Richard tog ganske enkelt for mange chancer – både ryk frem ad banen, men også clearinger med saksespark, som han havde øvet flittigt på. Det blev dog hurtig bedre, og da OB tog hul på efterårssæsonen, var Richard modnet overraskende hurtigt.
På sin 19-års fødselsdag debuterede Richard på OB’s førstehold. Kampen endte med et nederlag på 3-1, men Richard var snart en fast del af førsteholdet og imponerede med stabile præstationer sin unge alder til trods.
I 1957 sikrede OB sig tilbagevenden til landets bedste række. Richard var både stolt og lykkelig. Han kunne nemlig se frem til at spille på hold med sit barndomsidol, Jørgen Leschly, der havde udstået sine to års karantæne efter den professionelle karriere i Italien. 35-årig Leschly og 20-årige Richard på samme hold.
BRONZEMEDALJER OG LANDSHOLDSUDTAGELSE
Den flotte opryknings momentum blev udnyttet på fornem vis, og OB vandt i 1958 bronzemedaljer. Richards andel var betydelig. Målmanden Finn Sterobo husker, hvordan Richards tro på egne evner i luftspillet skinnede igennem, når modstanderne fik hjørnespark. ”Du tager dig bare af alt det inde i det lille felt, så skal jeg nok klare resten”, var Richards kontante vurdering. Selvtilliden var i top, og aviserne gav ham tilnavnet ’Løvehjerte’.
Præstationerne for OB sendte i første omgang Richard på U21-landsholdet. Fem kampe blev det til i 1958. Året efter kaldte først B-landsholdet og dernæst debuten på A-landsholdet. Netop debuten blev ingen succes. Richard endte på den uvante plads som højre back i nederlaget på 1-5 til Tjekkoslovakiet 18. oktober 1959. Efterfølgende var pressen dog enig om, at han næste gang burde have chancen på sin normale plads som centerhalf.
RICHARD VS. REAL
Og det trak sammen til noget stort. Richard var i forsommeren 1960 blandt den bruttotrup, som under landstræner Arne Sørensens ledelse, skulle gøre sig fortjent til udtagelse til den trup, som skulle til OL i Rom. Umiddelbart så det godt ud for Richard. Han glimrede i de arrangerede træningskampe, men da truppens 19 spillere endelig blev udtaget, var der ingen Richard Møller Nielsen blandt navnene. Arne Sørensen satsede på mere rutinerede kræfter.
Skuffelsen fik dog et pænt plaster på såret. Spillerkarrierens største oplevelse ventede nemlig lige om hjørnet. I august 1960 mødte Stævnets udvalgte det regerende, femdobbelte vindere af Mesterholdenes Europa Cup, spanske Real Madrid. Richard var som eneste fynbo udtaget til kampen. Selv om Stævnet tabte kampen med 4-3, imponerede Richard mod verdensstjerner som Ferenc Puskás og Alfredo di Stéfano – om end sidstnævnte scorede tre af madrilenernes mål.
KORSBÅNDSSKADE OG KARRIERESTOP
Richard spillede i den kommende tid så stabilt, at udtagelseskomitéen fandt ham værdig til endnu en chance på A-landsholdet. I 1961 vandt landsholdet 4-0 i Oslo. Richard var at finde på sin favoritposition som centerhalf, men han måtte udgå i pausen.
Efterfølgende er landskampen, som blev hans sidste, ofte blevet refereret til som den, hvor han fik den skade, der skulle stoppe en ellers lovende karriere. Sagen er dog, at Richard mødte skadet op til landskampen. Ugen før var B1913’s Bent Løfqvist, der var berygtet som en yderst kompromisløs spiller, fløjet direkte ind i Richards højre ben. Konsekvensen var en korsbåndsskade, der dengang som oftest betød slutningen på al sportslig aktivitet på eliteplan. Richard var lige fyldt 24 år.
Selv om Richard på sin sædvanligt nådesløse facon kæmpede sig igennem resten af 1961, var det slut. Korsbåndet kunne ikke mere, og sæsonen 1961 blev hans sidste på førsteholdet i OB.
Richard forsøgte ellers et comeback. Fem mål i en serie 4-kamp satte igen Richard i avisernes søgelys, og han var da også udtaget til OB’s bedste mandskab, da holdet i 1963 igen var at finde i 2. division. Richard måtte dog give op under opvarmningen. Slutningen af spillerkarrieren skulle dog blive begyndelsen på et nyt kapitel for den stålsatte fynbo.
RESPEKT OMKRING SPILLEREN RICHARD
At Richard var en betydningsfuld spiller, og at hans karrierestop gjorde indtryk, understreges af, at Palle ’Banks’ Jørgensen i ”Landsholdet i med- og modgang” fremhæver Richard som en af landsholdets fem bedste centerhalfs i perioden 1908 til 1969 – på trods af kun to A-landskampe. Også Knud Lundberg rosende ord om det fynske ’Løvehjerte’.
Richard spillede fra 1956 til 1961 102 ligakampe for OB. Et enkelt mål blev det til – den 9. april 1961 mod AGF.
Ricardo døde 13. februar 2014, 76 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|