|
| 20. august 1944 i Bække ved Vejen | Per Birkø Madsen | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM PER MADSEN | Skrevet af Søren Brøndum Laursen | |
|
|
Seriespilleren
Per Birkø Madsen blev født i Bække 20. august 1944. Han var det mellemste af tre børn og faderen drev forretning i fødebyen, hvor han både reparerede cykler og TV-apparater.
Efter at have gået nogle år fra 7.klasse på realskolen i Grindsted, hvortil han kørte hver morgen med Troldhedebane, stod det klart, at Pers fremtid ikke lå i det boglige. Og som han sagde mange år senere i et interview med Se&Hør, hadede han jakkesæt, så i 1961 kom Per i bagerlære hos bagermester Sørensen i Vejen, og lærepladsen omfattede også kost og logi.
Flytningen indebar også et klubskifte til Vejen Sportsforening, der klubbens stolte traditioner til trods – ”de jyske skotter” spillede i 1.division i to sæsoner i 30´erne og var divisionshold helt frem til 1955 – spillede i Jyllandsserien, da Per debuterede i slutningen af 1962, og rykkede endda ned.
Så Pers første hele sæson på førsteholdet 1963 var i serie 1, som Vejen vandt suverænt, bl.a. takket være 23 mål fra Per.
Vejen fik en plads i den nydannede Danmarksserie i 1966, og Per havde gennem flere år været udtaget til diverse udvalgte jyske hold, bl.a. Sydjysk Alliance.
I 1965 bliver han udlært som bager, men bliver i bageriet, indtil det lukker i 70´erne. Han bliver forlovet i 1966 med Bente, og de får langt senere to sønner. Begge har været udearbejdende, så de sad tidligt ret godt i det.
I 1967 besluttede Per at prøve kræfter med en storklub, så han skiftede til Vejle Boldklub. Han boede stadig hjemme og arbejdede fra 04-12 i bageriet, men mester og kolleger udviste stor velvilje og dækkede ind for ham, da fodbold på det niveau også indebar omfattende rejseaktivitet. Ikke kun udekampe, men også TOTO-cup og oplevelsesture med klubben. Træningen var hård, og det stillede krav til Pers døgnrytme, når han ofte først er hjemme fra træning kl. 23.
Per debuterede i 1.division med en scoring i en 2-0 sejr over Esbjerg. Bortset fra en skadesperiode i foråret er han fast mand og scorer sine mål. Og 3. juni 1967 debuterer han på U-landsholdet mod DDR.
I 1968 går det lidt ned ad bakke, og selvom han i de to sæsoner i Vejle scorer regelmæssigt, vælger han alligevel at tage hjem til Vejen, hvor bagermesterens enke tilbød ham forkøbsret på et hus mod at han blev som førstemand i bageriet. Og så skulle han også giftes, forlangte svigerforældrene.
I 1969 begynder Per så i Vejen SF igen. Han svinger godt med den ungarske træner Tivadar Szentpetery (St. Peter), og det går glimrende, så han bliver udtaget til JBUs hold, der kvalificerede sig til unionsfinalen mod SBU. Han spillede så godt, at han ret sensationelt blev udtaget til A-landsholdet mod Irland 15. oktober 1969. Han bliver skiftet ind i pausen for Steen Rømer og takket være en sent straffespark, begået mod Per, fik Danmark 1-1. En uge senere starter han inde i en kamp mod Ungarn på Nép Stadion, der ellers plejede at ende 0-6. Denne gang gik det bedre. Danmark var overmatchet men tabte ”kun” 0-3. Det var ikke Pers stjernestund. St. Peter bad Per Madsen tage nogle breve med til Ungarn, da han godt vidste, at han aldrig ville kunne vende tilbage til sit fødeland.
Vejen rykker op i 3.division vest efter 15 års fravær. Per og den senere landsholdssspiller Kaj Wagener scorer 28 af Vejens 40 mål (Per 16, Kaj 12).
I 1970 fortsætter han det gode spil, og da landsholdet leverer mildest talt middelmådige resultater, bliver han udtaget igen og sidder på bænken i en sommerkamp på Island, der ender 0-0.
I oktober bliver han udtaget til sin tredje og sidste landskamp, hvor han i Idrætsparken er med til at spille en ganske udmærket kamp mod Portugal, som blev tabt 0-1. Per fik ved den lejlighed Eusébios autograf.
Per er i 1971 med til fællestræningen frem mod OL i München, og disse træningsseancer medfører, at seriespilleren Henning Jensen fra Nørresundby får debut på landsholdet i maj 1972. Alle troede, at den klub nu var lukket med 4 medlemmer, Poul ”Rassi” Rasmussen fra Maribo og Jens Torstensen fra Odense KFUM var de to andre. Men Per mener ikke, at de seriespillere, der spillede for vikarlandsholdet i 2018 hører med i kredsen.
I Vejen rykkede han efterhånden længere tilbage på banen, og får sine sidste kampe i 1977. Han har selv opgjort, at han i 337 førsteholdskampe for Vejen scorede 263 mål – alt iberegnet.
I 1978 lukkede bageriet, og Per måtte finde nyt arbejde, og efter nogle år som butikschef i en discountbutik, blev han i 1984 salgschef hos Dansk Naturgas Syd, hvor han arbejdede, til han i 2010 gik på pension.
Per var i årene 1995-99 formand for Vejen SF, og det faldt sammen med, at Vejen i slut-90´erne fik yderligere 3 sæsoner i det, der nu hed 2.division.
Han har haft flere seniorjobs og har to gange været opstillet til kommunalbestyrelsen i Vejen, først på en lokalliste og siden for de konservative. Siden 2016 har han været havnemester i Hejlsminde, hvor han og konen i mange år havde haft sommerhus.
I 2018 udkom der en selvbiografi fra Per Madsen, ”Fra landsby til landshold”, hjulpet af Henning Helle Knudsen. Den havde forord af vennen Tommy Troelsen. Han sælger den selv fra hjemmet, signeret. Den er selvfølgelig primærkilde til dette.
Han bor i Vejen.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
15.10.1969
(46)
(82)