|
| 24. februar 1985 i Odder | William Kvist Jørgensen | |
|
|
| 81 / 2 | FC København (20/0) | |
| | Stuttgart, Tyskland (24/2) | |
| | Fulham, England (3/0) | |
| | Wigan, England (10/0) | |
| | FC København (24/0) | |
|
| OM WILLIAM KVIST | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Fyret fra bestyrelsen
William Kvist Jørgensen blev født 24. februar 1985 i Odder og voksede op tæt på den lille by Rønde på Djursland, men han startede tidligt med at spille ungdomsfodbold i KB (og i øvrigt håndbold i FIF). Han er præstesøn, men efter en skilsmisse voksede han op hos moderen.
I 2005 debuterede den spinkle mørkhårede midtbanespiller for FC København. Han var udset som den skadede Ole Tobiasens afløser som højre back. Men selv om Kvist spillede overbevisende, så meldte han klart ud i forhold til ledelsen og træner Hans Backe, at positionen som forsvarer i højresiden dybest set ikke interesserede ham. Kvist ville spille på midtbanen. Det var et modigt træk, for FCK var stærkt besat på den centrale midtbane på det tidspunkt, med folk som Atiba Hutchinson og Tobias Linderoth. Men Kvist var målrettet og hårdtarbejdende. Og han troede altså på sig selv, nok til ikke at tage den nemme løsning og spille backpladsen. Det lønnede sig i længden. Da Ståle Solbakken overtog som træner i 2006 blev Kvist i første omgang rykket rundt på forskellige pladser, men fastholdt at han havde blikket rettet mod maskinrummet på midtbanen, og efterhånden erobrede den stålsatte fighter med de lange indkast den eftertragtede plads.
22. august 2007 udtog Morten Olsen for første gang William Kvist til A-landsholdet. Det blev rent ud sagt en rædselsfuld oplevelse, for Danmark tabte i en testmatch i Aarhus med 0-4 til Irland og blev nærmest udspillet i perioder. Kvist blev skiftet ind i pausen som højre back i stedet for Kasper Bøgelund, men uden at kunne forhindre nedsablingen.
Han bevarede dog sin plads i landsholdstruppen, og i 2010 begyndte han at banke på for alvor til en fast plads på favoritpositionen som central midtbanespiller. I 2012 var han en af støttespillerne på EM-mandskabet i Ukraine, der dog ikke formåede at spille sig videre fra den indledende pulje, efter 1-0 over Holland, 2-3 til Portugal og 1-2 mod Tyskland.
Med FCK kunne Kvist fejre mesterskaber i 2006, 07, 09, 10 og 11. Og i 2009 i tilgift pokalturneringen. I 2010 og igen i 2011 blev han belønnet for sit mod, engagement og lederskab ved at blive kåret til Årets Spiller i dansk fodbold. På det tidspunkt var han anfører for FCK.
I 2011 skiftede Kvist til VfB Stuttgart i Bundesligaen. Det gik pænt i begyndelsen, men i 2013 mistede han sin plads på holdet, og året efter lod han sig udleje til Fulham der kæmpede i bunden af Premier League.
Opholdet på Craven Cottage blev ikke nogen succes. Kvist fik den kontroversielle tysker Felix Magath som manager, og den tidligere midtbanegeneral for HSV styrede sit mandskab med en intimiderende og tyrannisk facon. Fulham endte med at rykke ud med fuld musik. Kvist spillede blot 8 kampe Londonerne, men formåede dog at tilspille sig en kontrakt med Wigan Athletic i den næstbedste række. Efter en enkelt sæson havde danskeren imidlertid fået nok af knoldesparkeriet i den ekstremt fysisk prægede Championship, og vendte hjem til FC København.
I 2014 var Kvist anfører i en række landskampe, og hans comeback i dansk fodbold kastede tre yderligere mesterskaber af sig til hans personlige samling af DM-guldmedaljer, nemlig i 2016, 17 og 19. I 2016 og 17 medvirkede han atter til pokaltriumfer for FCK. I den førstnævnte blev han både matchvinder og pokalfighter, og den sidstnævnte kom i trofæskabet efter en 3-1-sejr over rivalerne fra Brøndby IF.
I 2016 og 2017 var han fast mand på Åge Hareides landshold, men det var under tiltagende kritik. Mange mente at Kvist havde mistet sin dynamik og offensive power, og i stedet spillede alt for meget på det sikre med afleveringer tilbage og til siden.
Hareide bevarede imidlertid troen på sin rutinerede midtbanekrumtap, og Kvist holdt sin landsholdsplads til VM-slutrunden i Rusland i 2018. Den, på det tidspunkt i pressen stærkt udskældte Kvist, kom desværre til skade i den første slutrundekamp mod Peru, hvilket satte en stopper for landsholdskarrieren. Året efter stoppede Kvist også i FCK. Med 284 kampe for Løverne har ingen spillet flere førsteholdskampe for FCK.
Det var ikke specielt positivt at opleve den ret massive kritik af en spiller der havde kæmpet i 81 landskampe for Danmark. Men Kvist selv optrådte med ro og værdighed, og stor loyalitet overfor sin klub og sin landstræner.
Efter den aktive karriere har William Kvist virket som bestyrelsesmedlem og interimistisk sportsdirektør i FCK, og spillede en fremtrædende rolle i klubbens trænerskift fra Ståle Solbakken til Jess Thorup i 2020. Atter var Kvist under beskydning fra presse og fans, men han tacklede situationen med stoisk ro og en varm kop kaffe. William Kvist blev ret kontroversielt fyret fra bestyrelsen i marts.2023. En meget åbenlys, brutal handling fra ejerne.
Med sine 81 optrædener for det danske landshold, 8 mesterskaber og 2 kåringer til Årets Spiller i dansk fodbold, fortjener William Kvist en plads blandt de bedste defensive midtbanespillere i nationens historie.
William Vitved Kvist, som han hedder efter sit giftermål, har skrevet en anderledes erindringsbog, hvor han beskriver, hvordan han med hjælp fra mentaltrænere og coaches arbejdede målrettet på at forbedre sine præstationer og nå sine mål.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
| Er rangeret som niende bedste defensive midtbanespiller i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
25 kampe: 11. november 2011 mod Sverige
(46)
(81)
/