|
| 24. maj 1924 i København | Bendt Holger Jørgensen | |
|
|
| 31. januar 2000 i Risskov | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM BENDT JØRGENSEN | Skrevet af Søren Brøndum Laursen | |
|
|
Træneren, der blev jyde
Bendt Holger Jørgensen blev født 24. maj 1924 i København. Han var det mellemste af 3 børn, og han voksede op i Turesensgade og Dannebrogsgade på Vesterbro. I 1940 var faderen blevet gift igen, storesøsteren var flyttet hjemmefra, og Bendt var kontorelev, og familien boede på Ny Carlsberg Vej.
Bendt startede med at spille fodbold i Frem som 8-årig, men som yngling, hvor han var centerhalf og anfører, skiftede han til Hvidovre, da forældrene havde en kolonihave tæt ved Hvidovre Stadion.
Efter 4 år i Hvidovre, skiftede han tilbage til Frem i 1947, hvor han efter en kort periode på 2. holdet debuterede i 1.division 16. november 1947 – i starten som venstre back. Hans fornavn stavedes altid uden d´et, mens han var aktiv.
I efteråret 1949 blev han brugt som centerforward, men selvom han scorede en del mål, blev han rykket tilbage i midterforsvaret.
Han var en meget høj, atletisk bygget spiller med et godt hovedspil – ideelt for en centerhalf.
Han debuterede på U-landsholdet i oktober 1950 som højre back, og det åbnede døren for landsholdsdebut 5. november 1950 i en kamp mod Østrig i Wien, der nådigt blev tabt 1-5. 10 måneder senere fik han endnu en optræden i Idrætsparken mod Norge, der også blev tabt – 0-2.
Bendts største triumf var pokaltriumfen i 1956, hvor han som anfører for Frem modtog pokalen af den fodboldinteresserede statsminister H. C. Hansen. Kort efter måtte han trykke statsministeren i hånden igen, da han også blev kåret som Årets pokalfighter. Da var hans karriere på hæld. Han spillede sin sidste kamp i 1.division 23. september 1956, 32 år gammel.
I sommeren 1960 overtog han cheftrænerhvervet i B.93, efter at den hidtidige træner Frank Pedersen ikke alene var taget til Schweiz og derved brudt sin kontrakt, han havde også lokket flere af de bedste spillere med sig.
Han havde god tid til at lære holdet at kende, da turneringen først blev genoptaget i september efter OL. Det gik imidlertid ikke helt efter forventning og efter kun 5 kampe blev han fyret, hvorefter ”Bageren” Poul Zølck trådte til og reddede B.93 fra endnu en nedrykning.
Efter et år i Husum blev han i 1962 træner i Hvidovre, der i den sæson lå i Kvalifikationsturneringen – også kaldet 4.division.
Fra sin gamle holdkammerat John Hansens far, Niels Hansen, arvede han et afsindigt talentfuldt kuld af unge spillere, der i flere år havde spredt skræk og rædsel i ungdomsrækkerne i København og omegn. Det blev en succeshistorie uden lige.
Hvidovre rykkede op 3 år i træk og kom i 1. division i 1965. Herefter blev han hentet til Vejle, der netop havde misset mesterskabet i 1965 med et mulehår efter Esbjerg. Han var træner i Vejle frem til 1969, og førte klubben i pokalfinalen i 1968 mod 2. divisionsholdet fra Randers Freja, der havde vundet året før. Selvom hele udtrækket af skolelærere fra Jelling var med, tabte Vejle skuffende 1-3 – den eneste pokalfinale, de nogensinde tabte.
Bendt var herefter træner to år i Silkeborg, som han førte op i 2. division i 1970. Hans sidste trænerhverv var i Viby ved Aarhus.
Bendt var gift med Adda og ifølge GENI havde de to børn, hvoraf sønnen Finn var adopteret.
Bendt Jørgensen døde 31. januar 2000, 75 år gammel. Han var bosat i Risskov ved Aarhus ved sin død.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
05.11.1950