|
| 30. maj 1926 i Tommerup på Fyn | Hans Børge Hylle | |
|
|
| 19. juli 1990 i Kgs. Lyngby | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM BØRGE HYLLE | Skrevet af Søren HB | |
|
|
Hans Børge Hylle – målmand, murer og målscorer
Hans Børge Hylle blev født 30. maj 1926 i Tommerup. Med nummer et på ryggen blev han den første store OB-målmand og endte både som landsholdsspiller og straffesparksskytte.
Hans Børge Hylle voksede op i Tommerup Stationsby, et jernbaneknudepunkt på Højfyn, hvor der dengang boede godt 800 sjæle. Moderen døde, da han var bare to år, og den unge løsarbejder Julius Hylle var nu alene med Børge Hylle og den tre år ældre storebror, Christian. Efter nogen tid flyttede en husbestyrerinde ind, og snart blev hun og Julius Hylle kærester. Dermed fik de to brødre en bonusmor, der ifølge familiens overleveringer var en fantastisk en af slagsen.
Børge Hylle spillede fodbold hos den lokale klub, Tommerup Boldklub. En hurtig søgning i avisarkivernes databaser fortæller, at Hylle for første gang var i mediernes søgelys, da han i en alder af 15 år var ude for et grimt uheld i en udekamp i Brændekilde. Den unge Hylle tørnede sammen med en medspiller og fik ’en slem flænge i tungen’. Heldigvis kunne flængen syes sammen, og ungersvenden returnere til hjemmet. Snart skulle avisernes opmærksomhed være af en mere positiv karakter.
Det står hen i det uvisse, hvornår Hylle skiftede fra Tommerup Boldklub til OB. Nogle kilder vil vide, at han sammen med sin klubkammerat fra Tommerup, forsvarsspilleren Hans Henning Jacobsen, meldte sig ind i ’de stribede’ mod slutningen af anden verdenskrig. Faktum er dog, at Hans Henning Jacobsen, der var tre år ældre end sin klubkammerat, fik debut på OB’s bedste mandskab i sæsonen 1943/44, mens Børge Hylle fik sin første start sæsonen efter – helt præcis søndag 1. oktober 1944, da den normale førstemålmand var ude med en skade. OB fik en øretæve på 4-0 i udekampen mod AaB, men det var ifølge den udsendte medarbejder fra Nordjyllands Social-Demokrat ’gået meget værre havde det ikke været for den fynske reservemålmand og debutant”.
Resten af sæsonen blev det til seks kampe for det 18-årige målmandstalent, der snart skulle blive en af profilerne på et OB-hold, som i efterkrigstiden skulle blive et af de toneangivende hold i dansk fodbold med profiler som Jørgen Leschly Sørensen, Frode Nygaard, Svend Hugger og Svend Jørgen Hansen i spidsen.
Allerede sæsonen efter var Hylle førstevalg mellem stængerne. Som det må forventes af unge målmænd, var der ind imellem nedture. Som da OB i december 1946 tabte finalen i den fynske pokalturnering til B1913 med hele 4-0. Fyens Stiftstidende vurderede især Hylles indsats som udslagsgivende: ’Svagest i det samlede OB-forsvar var Børge Hylle, hvis bedømmelse svigtede totalt og skæbnesvangert ved de to første mål, hvortil kom en række ringe udspark’.
Men Hylle var ikke typen, der lod sig slå ud af en dårlig kamp. Fra sit arbejde som murer var han vant til, at hårdt og grundigt arbejde som regel gav det bedste resultat. Han arbejdede altså stille og roligt videre og nød skiftende OB-træneres ubetingede tillid.
Danmarksturneringen blev efter besættelsen grupperet i tre divisioner, og OB blev indplaceret i landets tredjebedste række. Det skulle dog hurtigt vise sig, at den talentfulde flok fra Munke Mose var meget bedre end DBU’s vurdering. I de efterfølgende to sæsoner tabte OB blot fire ligakampe, og to oprykninger senere var klubben en del af landets bedste fodboldmæssige selskab.
Ind imellem nåede Hylle også at aftjene sin militærtjeneste. Han endte faktisk på militærlandsholdet, hvor han gjorde det så godt, at han henviste den to dage yngre AGF-målmand, Henry From til en plads på bænken.
I 1. division fik Hylle snart rigeligt at se til. OB’s forsvar var mildest talt vakkelvornt, og i de første tre sæsoner i 1. division indkasserede holdet hhv. 49, 51 og 43 mål i sæsonens atten kampe.
At Hylle af og til havde sin andel i de mange mål, der gik ind, understreges af en episode fra en unionskamp mellem Fyn og Jylland. Den fynske målmand blev fanget langt ude af sit mål af en storspillende Jens Peter Hansen fra Esbjerg. Angriberen rundede let Hylle og løb ned til målet, hvor han stoppede på mållinjen og råbte: ”Du, Børge, det er den lille, dumme, runde her, vi spiller med!”, hvorpå han nonchalant trillede læderet i mål.
I sæsonen 1950/51 blev forsvaret langt om længe stabiliseret. Børge Hylle lukkede kun 26 mål ind. Til gengæld formåede angrebet kun at score 19 mål. Det rakte til sølvmedaljer – ni points efter de suveræne mestre fra AB - i en stillingsmæssigt bizar sæson, hvor sølle fem points var forskellen på OB’s sølvmedaljer og KB, der endte som nedrykker på rækkens tiende og sidste plads med en målscore på 24-25!
På nationalt niveau havde man også fået øje på Hylle, måske fordi en unge keeper allerede havde været udtaget til det fynske unionshold, der ved flere lejligheder havde været omkring i landet. I 1949 havde Børge Hylle haft debut på U21-landsholdet, og i efteråret 1951 valgte DBU’s udtagelseskomité den fynske målmand til truppen i en udekamp mod Norge ved de nordiske mesterskaber. Hylle endte med at starte inde og blev dermed OB’s blot fjerde landsholdsspiller efter Svend Jørgen Hansen, Jørgen Leschly Sørensen og Svend Hugger – og den første OB-målmand til at få en A-landskamp.
Danmark tabte kampen i Oslo med 2-0. Ved kampens andet mål, var fynboens kommunikation med forsvaret sat på prøve. Frem’s Bent Jørgensen ville heade bolden tilbage til Hylle, mens målmanden var sikker på, at han kunne nå frem til den. Det resulterede i, at bolden sejlede fra Bent Jørgensens pandebrask hen over den fremstormende keeper.
Fjorten dage senere fik Hylle revanche. Han holdt buret rent, da han fik sin anden kamp i samme turnering. I Idrætsparken vandt Danmark 1-0 over Finland på et mål af Køges Hilmar Staalgaard.
Hylle skulle senere tilføje fire B-landskampe til sit landsholds-cv. A-landskampe blev der ikke flere af.
At Hylle var en målmand, der blev lagt mærke til understreges af, at han fire gange blev udtaget til prestigematchen mellem Provinsen og København. I 1951 endte opgøret 0-0, men der i 1953 var to opgør. Provinsen vandt 3-1 og 5-1. I 1955 var Hylle igen at finde på Provinsens hold. Her vandt København 1-0.
Børge Hylle arbejdede som tidligere nævnt som murer. Han var omkring 180 cm høj og dermed ikke den højeste målmand. Fra naturens side var han samtidig robust bygget, og med tiden kom hans kropsbygning til at bære præg af det skæve forhold mellem murerfagets fyraftensøl og målmændenes mindre fysiske indsats til træningen på anlægget i Munke Mose. Aviserne kaldte med et glimt i øjet den fynske målvogter for ’store Hylle’ og ’kæmpemålmanden Hylle’, men der var noget om snakken. Den øgede kampvægt skulle inden længe blive et tema for dem, der stod for udtagelsen af spillerne til OB’s førstehold.
Når snakken falder på Hylle, bliver hans rolle som straffesparksskytte hurtigt et samtaleemne.
Walther Richter, var som halvstor knægt øjenvidne til et af Børge Hylles straffespark og husker tydeligt, hvordan det gik for sig. Fem minutter før tid fik OB tilkendt et straffespark i lokalopgøret mod B1909. ”Bolden blev lagt til rette på straffesparkspletten af en medspiller”, husker Walther Richter ”og så begyndte Børge Hylle, der var en korpulent herre, at lunte fra eget felt. Der var ikke noget med at stoppe op. Børge Hylle løb bare frem til bolden og knaldede den i nettet!”
Børge Hylles rolle som skarpretter fra 11-meterpletten kom dog først i karrierens sidste år. Fire scoringer er Hylle noteret for i ligasammenhæng: De tre i sæsonen 1954/55, hvor OB i øvrigt rykkede ud af den bedste række, og en enkelt i den efterfølgende, der også skulle blive målmandens sidste på OB’s førstehold. Til det kan lægges to straffesparksscoringer i den første landspokalturnering i 1954/55. Her scorede Hylle på straffespark OB’s eneste mål, da klubben tabte i semifinalen efter forlænget spilletid til den senere vindere fra AGF.
Det lakkede efterhånden mod enden for Børge Hylle. I kulissen stod nemlig et andet målmandstalent, Finn Sterobo. Han havde allerede afløst Hylle et par gange, men nu lagde spillerudvalget pres på Hylle, hvis vægt utvivlsomt – helt bogstavelig talt – vejede tungt i denne overvejelse. I 1955 fik den da 21-årige Finn Sterobo chancen i en træningskamp. Da Hylle året efter blev skadet før en ligakamp mod Vanløse, fik Finn Sterobo chancen på den store scene. OB vandt kampen 1-0, og herefter var tronskiftet på målmandsposten en realitet.
Hylle var skuffet over valget og kylede nok sin karakteristiske blå og hvid-stribe sixpence-kasket i jorden, men tog han kampen op. Han var godt klar over, at ’det med vægten’ var en faktor. Således kunne Aftenbladet i sommeren 1956 fortælle, at Børge Hylle var gået i skarp træning med tre ugentlige træningspas med det mål ’at tabe nogle overflødige kilo’. Avisen ville mene, at Hylle til den kommende sæson kunne blive ’en alvorlig konkurrent til den unge Finn Sterobo’.
Finn Sterobo var i øvrigt senere fuld af roser, når snakken faldt på Børge Hylle. I et interview til Fyens Stiftstidende i 1961 roste han især sin konkurrent og kollega for evnen til at time sit udløb fra feltet, når en angriber kom alene igennem.
Børge Hylle formåede dog ikke at vippe den nye keeper ad pinden, og trappede ned på OB’s andethold i Fynsserien. Da Finn Sterobo i 1958 luftede tanken om et studieophold i USA, spøgte et comeback i nogle dage. Finn Sterobo skulle dog ingen stedet, og inden længe stod et nyt målmandstalent, Mogens Therkildsen, på spring til at overtage målmandstrøjen på OB’s Fynsseriehold. Ind imellem endte Hylle derfor på klubbens trejdebedste mandskab, men så spillede han også centerforward!
Børge Hylle måtte dermed nøjes med lejlighedsvise førsteholds-optrædener i træningskampe og kunne derfor ikke lægge yderligere til totalen; 177 ligakampe i 12 sæsoner på OB’s bedste mandskab. Et imponerende tal, når man tager i betragtning, at der dengang blev spillet 18 kampe pr. sæson. Fra sæsonen 1945/46 til 1954/55 missede keeperen kun ti kampe. Dertil skal lægges et ukendt antal pokalkampe. Der må lettes må sixpencen!
Børge Hylle var den første i en perlerække en af dygtige målmænd i OB, hvor netop trøje nummer et gennem tiden er blevet båret af talentfulde og karismatiske karakterer.
I starten af 1960’erne flyttede Børge Hylle til Kgs. Lyngby. Det var kærligheden, som trak ham fra fødeøen. Han flyttede sammen med damen, der havde en søn fra et tidligere forhold. Senere fik den lille familie en datter og yderligere en søn. I Lyngby arbejdede Hylle som murer og deltog blandt andet i den omfattende restaurering af husene på Frilandsmuseet i Kgs. Lyngby.
Fodbolden slap ikke sit tag i den fynske keeper. I København trappede han ifølge Palle ’Banks’ Jørgensen ned på 4. holdet hos B.93. Hylle blev også kaldt ind til forskellige opvisningskampe i old boys-regi – for eksempel i efteråret 1965, hvor det meste af bronzeholdet fra OL i London 1948 mødte et udvalgt Odense-hold, hvor Børge Hylle var på hold med gamle venner og rivaler fra OB, B1909 og B1913. Kampen endte i øvrigt 4-2 til bronzeholdet. John Hansen og Henry Salomonsen scorede et mål, og Carl Aage Præst lavede de to øvrige.
De to hold krydsede klinger igen i 1973. Denne gang som opvarmning til lokalopgøret mellem OB og B1909. Igen var Hylle ankermand for Odense-mandskabet, der løb ind i en gedigen øretæve. Bronzeholdet udspillede de aldrende spillere fra Fyn og vandt med hele 6-0.
Den sidste del af sin fodboldtid tilbragte Børge Hylle på old boys-holdet i B.93.
Privat var Børge Hylle en afholdt mand med en stor vennekreds. Hans kærlighed til naturen og især sporten gav han videre til sine børn, der fortæller om en kærlig og opmuntrende far. Han glemte heller ikke sine rødder på Fyn og tog ofte den lille familie med på udflugter til Tommerup Stationsby, hvor det hele startede.
Børge Hylle døde den 19. juli 1990 – blot 64 år gammel – efter et længere sygdomsforløb.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
16.09.1951