|
Høgh´en
”1, 2, 3 – Høgh’en er en mur!”
Ekkoet fra publikums taktfaste råb runger endnu i fundamentet under Odense Stadion, hvor Lars Høgh fra 1977 til 2000 var en sikker sidste skanse for ”Striwerne fra Fyn”. For det var præcis, hvad Lars Høgh var. En mur.
Poul Lars Høgh Pedersen blev født i Odense 14. januar 1959.
En skade til den daværende OB-keeper, Erik Bertelsen, kastede i 1977 en bare 18-årig Lars Høgh ind mellem målstolperne i Danmarks bedste fodboldrække. Den unge tømrerlærling gjorde en fin figur, men måtte med det samme se OB’s tidligere målmand, den da 38-årige Mogens Therkildsen, blive hentet hjem fra karriereeksil hos det vesttyske oberliga-hold, Flensburg. Således blev Lars Høghs aktie i OB’s første mesterskab nok lille, men allerede sæsonen efter var det tydeligt for enhver, at det unge talent ikke kunne forbigås, når cheftræner Richard Møller Nielsen skulle udfylde holdkortet, og allerede året efter var han fast mand.
I en tid, hvor ordet ”legende” ofte bruges i flæng, er det unødvendigt at forsvare betegnelsen i forbindelse med Lars Høgh. Sammen med holdkammeraterne i OB vandt han tre danske mesterskaber (1977, 1982 og 1989) og tre pokaltitler (1983, 1991 og 1993). Hele fem gange (1986, 1989, 1992, 1993 og 1994) tog han titlen ”Det Gyldne Bur” – hæderen til Danmarks bedste målmand. Når der blandt OB-fans udveksles anekdoter, nævnes Lars Høgh og ”Miraklet i Madrid” – OB’s sensationelle 2-0 sejr på udebane over mægtige Real Madrid i UEFA Cuppens 1/8-finale i 1994 – i en og samme sætning.
De samme fans frygtede nok, at en udenlandsk scout havde set kampen, for Lars Høghs evner havde helt sikkert også rakt til en flot karriere uden for landets grænser. Måske var det Lars Høghs 180 cm, der afholdt de udenlandske klubber. Men dét, der ved første øjekast syntes som en hæmsko, snød i dén grad beskueren, for hvad Lars Høgh måtte mangle i højde, havde han til overflod i reaktionsstyrke, boldøje og forudseenhed. Han var enestående i mand-mod-mand situationer, hvor hans evne til at blive stående på benene stressede mangen en angriber i friløb. Om muligt endnu bedre var Lars Høgh, når han stod over for landets fremmeste straffesparksskytter – spørg bare Peter Møller, Miklos Molnar eller Henrik Risom – mere om sidstnævnte senere.
Lars Høgh fortæller i et interview om netop dét med højden: ”Jeg tror ikke, at det var så stort et problem, som nogen gjorde det til. Ad omveje har jeg senere fået fortalt, at Richard ( Møller Nielsen, red.) ikke så min højde som noget problem. Selv om andre måske var af en anden opfattelse, mente han faktisk, at jeg var den bedste målmand i feltet. Det tilskrev han min timing og mit gode blik for bolden”. At det aldrig blev til et udlandseventyr er Lars Høgh afklaret omkring. ”Sådan blev det ikke. Det skyldes måske også, at jeg var små ti år for tidligt på den i forhold til at blive solgt til en udenlandsk klub”.
Lars Høgh spillede 8 A-landskampe for Danmark. Han debuterede i en OL-kamp mod Norge 19. maj 1983. Højdepunktet var to kampe ved VM 1986 i Mexico, hvor han af landstræner Sepp Piontek blev foretrukket som truppens tredjevalg på målmandsposten frem for det fremadstormende talent, Peter Schmeichel fra Hvidovre. Selv om både AGF’s Troels Rasmussen og Ole Qvist fra KB umiddelbart stod forrest i køen, endte Lars Høgh alligevel på mål gruppespillets sidste kamp mod Vesttyskland. Selv er han ikke i tvivl om, hvorfor han endte på banen mod Vesttyskland: ”I al beskeden var jeg den bedste målmand på det tidspunkt. Ole (Qvist, red.) bøvlede med noget virus på balancenerven, så valget stod reelt mellem Troels (Rasmussen, red.) og mig. I Mexico var jeg virkelig godt kørende og meget skarp til træning, så jeg var svær at komme uden om”.
Præstationen mod den mægtige nabo fra syd viste, at Sepp Piontek havde set helt rigtigt, da han udtog den stabile fynbo. Derfor var et genvalgt til 1/8-finalen mod Spanien helt naturligt. At Lars Høgh indirekte var involveret i begyndelsen til enden i 1-5 nederlaget til Butragueño & co. forbliver i dagens anledning en sidebemærkning.
I 1995 var Lars Høgh blandt de spillere, der med Richard Møller Nielsens regerende danske europamestre vandt King Fahd Cup i Saudi Arabien. Uheldigvis blev den fynske målmand slået bevidstløs i gruppespillets anden og sidste kamp og måtte udgå. Landskampen blev også hans sidste, selv om det først med udgangen af 1996 blev til et endegyldigt farvel til landsholdet.
På bundlinjen syner 8 landskampe jo ikke af meget. Det har Lars Høgh også tænkt over: ”Der kom jo ligesom en stor, hvid bjørn i vejen… altså, Peter Schmeichel. Jeg var så heldig at komme foran ham i køen, da der blev udtaget en trup til VM i Mexico, men der gik jo ikke længe, før det var klart, hvem der var den bedste. Til gengæld har jeg fået et hav af oplevelser, som jeg ikke ville være foruden, når vi taler om landsholdet. Jeg har været med til slutrunder og afgørende kampe. Selv om jeg har siddet på bænken i måske 50 kampe, så har det givet mig en masse erfaring, som jeg kunne bruge både dengang og senere i mit nuværende virke som målmandscoach”.
I 2000 var det endegyldigt slut. Med 817 kampe for OB på cv’et takkede Lars Høgh til stående ovationer på samtlige stadions, han optrådte på den sidste sæson. Det var udtryk for en dybfølt kærlighed til en fair sportsmand, der altid gav sit ypperste. Mere end 15.000 tilskuere sagde farvel til Lars Høgh i en afskedskamp på Odense Stadion sidst i august 2000, hvor den da 41-årige målmand var på banen sammen med navne som Peter Schmeichel, Michael Laudrup og Preben Elkjær. Og så er vi tilbage ved Henrik Riisom, der også deltog i løjerne den aften i Odense. Efter små 70 minutter begik aftenens hovedperson et straffespark, der i en normal turneringskamp nok havde givet ham karrierens første røde kort, men kampens dommer lod nåde gå for ret. Det blev før omtalte Henrik Risom, der skulle forsøge sig fra 11 meter-pletten - det forsøg nappede Lars Høgh med største selvfølgelighed.
Efter karrieren som spiller kastede Lars Høgh sig over et job som målmandscoach, hvilket har budt på engagementer i såvel FC Nordsjælland, AaB, Viborg, Brøndby, OB og både det færøske og danske landshold. Sideløbende har Lars Høgh også gang i foredragsvirksomhed, undervisning på idrætsefterskolen samt ikke mindst Fodboldfabrikken – et ”Pay-And-Play”-koncept – der har filialer i Odense, Århus og København.
I 2018 blev Lars Høgh ramt af kræft i bugspytkirtlen. Kampen mod kræften har været karrierens hårdeste, men Lars Høgh havde trods tilbagefald et positivt og livsbekræftende fokus til sin situation. . Han havde i stedet blikket stålfast rettet mod 2021’s opgaver: ”Lige nu er jeg optaget af opstarten i Brøndby, hvor forberedelserne til forårssæsonen er i gang. Jeg er med ved træningen en gang om ugen, hvor jeg er en del af arbejdet omkring målmændene sammen med Claus Fallentin. I marts venter der en landsholdssamling med VM-kvalkampe mod Israel, Moldova og Østrig. Det glæder jeg mig også til”
Der har været skrevet og sagt meget om OB-legenden siden hans alt for tidlige død den 8. december 2021, 62 år gammel. Rosende ord om et enestående menneske med ganske særlige kvaliteter. For præcis det var Lars Høgh.
Da jeg tilbage i 2015 påbegyndte mit arbejde på bogen ’Straffe!’, lå det lige for at tage kontakt til Lars Høgh. Jeg havde mødt ham flere gange i Ådalen, hvor han altid var smilende og imødekommende. Derfra og til at medvirke i en bog om straffespark var der dog et stykke, frygtede jeg. Men det ville Lars Høgh gerne. Selvfølgelig. Ikke alene ville han gerne fortælle om målmandens rolle og psykologien bag denne. Han ville også være behjælpelig med kontakt til andre målmænd, spillere eller trænere, der måtte have noget klogt at bidrage med. Ja, han insisterede endda på at skrive bogens forord.
Og sådan blev det. Lars Høgh øsede af sine erfaringer, lagde et godt ord ind hos sine kontakter og stillede sig helt uegennyttigt til rådighed ved promoveringen af bogen.
- Sig endelig til, hvis jeg kan hjælpe med noget.
Sådan sagde Lars Høgh næsten hver gang vi talte sammen eller mødtes om arbejdet med bogen. Og det var ikke bare en refleksbemærkning. Han mente det og dedikerede sig som følge heraf 100 procent.
Kodeordet var nærvær. Et helt utroligt nærvær. Lars Høgh var ekstraordinært god til at være i nuet. Uden forbehold. Det er en ganske særlig evne i en tid, hvor forstyrrelserne nærmest river i os.
Vi lærer, så længe vi lever. Jeg har lovet mig selv, at jeg vil være bedre til mit eget nærvær. Belært af Lars Høgh.
Æret være hans minde.
| |
19.05.1983
(58)
(28)