|
| 17.august 1963 i Tårnby på Amager | Jan Heintze (Larsen, slettet i 1981) | |
|
|
| 86 / 4 | PSV Eindhoven, Holland (28/1) | |
| | Leverkusen, Tyskland (25/1) | |
| | PSV Eindhoven, Holland (33/2) | |
|
|
| OM JAN HEINTZE | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Jan Heintze Larsen (efternavnet blev droppet i 1981) blev født 17.august.1963 i Tårnby og var en spinkel, hurtig og teknisk velfunderet offensivspiller, da han fik sit divisionsgennembrud i starten af 1980’erne. Ungdomsårene blev tilbragt i Tårnby og KB, men Kastrup Boldklub fik lokket Heintze til lufthavnsbyen i 1981. På det tidspunkt havde det lille sorthårede venstrebenstalent allerede excelleret for det danske Y-landshold ved EM i 1980 i Vesttyskland. Han scorede sågar mod Italien til 2-1, men Danmark røg ud ved at tabe til Frankrig. Der var også tid til en træningskamp mod Holland – i Nederlandene – og både Danmark og Heintze gjorde det godt, og sejrede med 2-1.
Efter en flot sæson i Kastrup i 2. division, skrev Heintze kontrakt med PSV Eindhoven og den kun 33-årige manager Jan Reker i 1982. Eindhoven blev Heintzes skæbne- og hjerteklub de kommende mange sæsoner. PSV betalte en overgangssum på 150.000 kroner og gik straks i gang med at omskole den spinkle dansker til wingback. De næste tolv år skulle PSV komme til at udgøre den lille danskers base, og han skulle med tiden udvikle sig til en sand institution i klubben. Heintze vandt ikke færre end 9 mesterskaber, 3 hollandske pokaltrofæer samt en Europa Cup for mesterhold med PSV.
29.april.1987 fik Jan Heintze en længe ventet debut på det danske A-landshold. Det skete i EM-kvalifikationskampen i Helsinki mod Finland, hvor Danmark sejrede knebent på et frisparksmål af Jan Mølby. Indtil da havde landstræner Sepp Piontek foretrukket at spille med en enkelt decideret back, og til gengæld med to faste stoppere foran Morten Olsen, men det forsvarssystem ændredes frem imod EM-slutrunden i Vesttyskland, hvor John Sivebæk spillede til højre og Heintze fik pladsen til venstre. PSV havde netop sejret i Europa Cup turneringen for mesterhold, og Piontek baserede ganske forståeligt sin defensiv på de rutinerede PSV-danskere Søren Lerby, Ivan Nielsen og Heintze. Men slutrunden blev et antiklimaks for Europa Cup vinderne.
Året derpå rekonstruerede landstræneren imidlertid med succes sit landshold, men konkurrencen om pladsen som venstre back var nærmest ekstrem, idet Piontek – foruden Jan Heintze – også rådede over Jan Bartram og Henrik Andersen. I hjemmekampen mod Rumænien i oktober 1989 spillede både Heintze og Bartram, da danskerne vandt overbevisende med 3-0, og således bragte sig i en særdeles fordelagtig position inden den altafgørende puljekamp i Bukarest måneden efter.
Til dette skæbneopgør droppede Piontek imidlertid Heintze til fordel for Bartram. Baggrunden var at Jan Heintze havde haft problemer med at tøjle den rumænske angriber Marius Lacatus i et Europa Cup opgør mellem PSV og Steaua. Konsekvensen blev at Heintze sad på bænken og derfra kunne bevidne at Danmark blev udspillet i anden halvleg og tabte med 3-1.
Heintze nåede 86 landskampe, men kunne formentlig have fået en del flere var han ikke gerådet ud i en konflikt med Richard Møller Nielsen efter EM-kvalifikationskampen mod Jugoslavien i Beograd i 1991. Jan Heintze fik besked om at han ikke skulle starte inde, og valgte simpelthen at rejse hjem til Holland.
Efter at have rådført sig med manager Kees Ploegsma mente Heintze at han ville være til rådighed for sin klub, så han kunne spille for PSV samme aften, men det forbød UEFA’s regelsæt. En rasende Richard Møller Nielsen udelukkede herefter Heintze fra landsholdet, hvilket betød at den dygtige venstre back måtte se EM-slutrunden året efter hjemme fra sofaen, hvorfra han kunne konstatere, at Henrik Andersen spillede formidabelt indtil semifinalen mod Holland, hvor han pådrog sig en alvorlig knæskade.
Efter et års udelukkelse fra det nationale mandskab blev Heintze dog benådet og lukket ind i det gode selskab på ny. Men efter blot 4 landskampe viste det sig, at Møller Nielsen foretrak andre løsninger i forbindelse med VM-kvalifikationen til verdensmesterskabet i USA. Jan Heintzes landsholdskarriere syntes forbi. Men ægte klasse fornægter sig ikke. Da Bo Johansson overtog som landstræner kom der atter bud efter Jan Heintze. Han gjorde comeback i en venskabskamp i 1996 mod Frankrig, og selv om Per Pedersen scorede et fantastisk saksesparksmål, var pressen bagefter enig om at Jan Heintze havde været banens bedste. Bo Johansson udtalte: ”Jeg var ikke klar over at Jan Heintze var i stand til at fastholde det imponerende niveau jeg tidligere har set. Hans præstation var ganske enkelt fantastisk”. Tilskuerne applauderede taktfast ned imod den lille hurtige back med den karakteristiske moustache: ”Heintze, Heintze” lød det igen og igen. For Parkens hjemmepublikum og for Jan Heintze var det et lykkeligt gensyn. (Fra artikel af Martin Kloster).
Venstreback positionen tilhørte derefter Jan Heintze de følgende fem et halvt år, og han spillede 52 kampe i træk (rekord). Morten Olsen satte enorm pris på den rutinerede forsvarer, og i de sidste 18 landskampe var Heintze Olsens kaptajn.
Ved VM i Sydkorea i 2002 blev han imidlertid ramt af en skade og måtte overlade pladsen til Niclas Jensen. Heintze var da 38 år.
PSV-manager Aad de Mos havde bestemt sig for at skille sig af med Jan Heintze i 1994, men danskeren gav svar på tiltale med en række glimrende sæsoner i Bundesligaen hos Bayerkoncernens klubber Uerdingen og Leverkusen. Og i 1999 hentede PSV så minsandten den fortabte søn tilbage. Dermed nåede Jan Heintze flere end 500 førsteholdskampe for Eindhoven.
Jan Heintze bor i dag i Nuenen tæt ved Eindhoven
| |
|
|
|
| Er rangeret som bedste venstre back i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
25 kampe: 26. august 1992 mod Letland
(46)
(66)
