|
| 5. februar 1916 i København | Poul Laurits Hansen | |
|
|
| 15. marts 2002 i Gentofte | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM POUL L. HANSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Elegant forsvarer blev offer for systemskifte
Poul L. Hansen blev født 5.februar.1916 i København.
I B.93 forstod man at spille det underholdende toback-system tilbage i 20’erne og 30’erne. I dén taktiske formation fremmede man talentudviklingen af defensivspillere med flair og konstruktive evner.
Fritz Tarp, en af de dygtigste og mest elegante forsvarsspillere Danmark har haft, blev klubbens store forbillede i den retning. Og landets for den sags skyld.
Da de store klubber og det danske landshold gik over til Herbert Chapmans treback-system midtvejs i 1930’erne, blev forsvarsspillet destruktivt og forfladiget. Backerne blev markeringsspillere og centerhalfen blev reduceret fra krumtap og bindeled mellem kæderne, til header og gedigen losse-ko. Det gamle systems fløjhalfbacks, der spillede som nutidens wingbacks, blev centrale defensive midtbanespillere og matchspoilere. Når Chapman kunne fejre så markante triumfer med sit destruktive system, så hang det sammen med at han i Arsenal kunne erhverve sig præcis de spillere der passede perfekt til hans taktik. Arsenal dominerede massivt engelsk fodbold i 1930’erne, også selv om Herbert Chapman desværre gik hen og døde midt i det hele, og the Gunners havde formentlig verdens bedste klubhold på den tid.
Der er ikke noget at sige til at treback-systemet blev set som en nyudvikling som vandt indpas overalt. Svagheden i systemet lå først og fremmest i, at holdets centerhalf kom til at befinde sig i en direkte mand-mod-mand duel med modstandernes centerforward. Kunne han ikke tøjle sin modstander, så gik det galt, for de to backs var optaget af egne markeringsopgaver og kunne ikke altid nå at bakke op. Først med Brasiliens og Ungarns fremgang i 1950’erne, og endnu senere med Franz Beckenbauers opfindelse af liberospillet, stod det klart at det gamle toback-system slet ikke var så tosset endda.
Hvor om alting er, så måtte B.93’s forsvarere som fx Poul L. Hansen, Raymond Hansen, Per Brandtmar og Erik Sørensen i 1930’erne følge med tidens trend og belave sig på en anderledes form for forsvarsspil, end den de egentlig var opdraget til.
Poul Laurits Hansen var en elegant centerback med et godt overblik. Som støbt til det gamle system. Han var med til at vinde det danske mesterskab med B.93 fire gange, og spillede 25 landskampe for Danmark. Dengang et meget højt antal. Oprindeligt kom han fra B1903, men skiftede ifølge Palle Banks Jørgensen til B.93, fordi han mente at 03’erne spillede for primitivt.
Han debuterede på landsholdet som 19-årig 3. november 1935 mod Holland (0-3).
I Poul Hansens fjerde landskamp (i 1937) medvirkede han på sørgelig vis til rekordnederlaget i dansk landsholdshistorie. Tyskland udslettede danskerne med 8-0 i dét der siden blev kaldt ”katastrofen i Breslau”. Poul Hansen spillede en forfærdelig kamp i et dansk forsvar der blev totalt udspillet. Hvis ikke hans klubkammerat, Svend Jensen havde stået en fremragende kamp i det danske mål, var det gået uhyggeligt meget værre. Knud Lundberg filosoferede over hvordan det kunne gå så galt, ved at spekulere i en teori om at det danske forsvar spillede efter to forskellige systemer. Hansen, centerhalfen Henry Nielsen (også fra B.93) og Oscar Jørgensen spillede angiveligt efter toback-systemet, mens AB’erne Carl Larsen og Poul Toft Jensen, der var halfbacks, spillede efter det nye treback-system. Det er et faktum at man i AB havde indført den nye taktik, mens B.93 og KB var langt mere tøvende. Jeg finder det nu temmelig usandsynligt at nederlaget beroede på systemforvirring. Hvis de to AB’ere havde lagt sig ind i midten som defensive midtbanespillere, mens den øvrige defensiv stod i den gammeldags formation, havde fløjene været totalt udækkede og så havde Poul Hansen og Oscar Jørgensen vel råbt AB’erne på plads? Der er dog ingen tvivl om at der har gerådet en vis mængde kaos, og det taktiske fyldte generelt ikke meget i landsholdets sporadiske forberedelser.
Heldigvis overlevede Poul Hansen både ydmygelsen og systemskiftet til det mere primitive treback-system. Allerede året efter Breslau-katastrofen var han tilbage på det danske landshold og excellerede bl.a. i sin specialitet, de glidende tacklinger. Med en mere konstruktiv og fremsynet taktisk tilgang havde Poul L. Hansen måske været husket som en af de helt store i dansk fodbold. I stedet måtte han nøjes med at udfylde den mere anonyme rolle som højre back ved siden af Henry Nielsen og senere Arne Sørensen i B.93 – og på landsholdet.
I 1939 var 93’eren med til at vinde DBU’s jubilæumsturnering med en 6-3-sejr over Norge, der dengang havde et virkeligt stærkt landshold.
Under besættelsen var han anfører i to landskampe, og han jubilerede i 1946 med sin 25. landsholdsoptræden, og fik dermed det berømte guldur af DBU, i en 5-2-sejr over Finland.
At Poul Hansen var støbt i granit som et ideal på en veltrænet fodboldspiller, understreges af at han stod model til Knud Nellemoses bronzefigur ved KB-Hallen.
Poul L. Hansen, der var kontorassistent i det ”civile”, døde 15.marts.2002, 86 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
| Er rangeret som tiende bedste højre back i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
25 kampe: 1. september 1946 mod Finland