|
| 14. november 1943 i Vejle | Johnny Terney Hansen | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
|
| 45 / 3 | Vejle (20/2) | 1 | Vejle | |
| | Bayern München, Tyskland (8/0) | |
| | Vejle (17/1) | |
|
| OM JOHNNY HANSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Bayerns danske back
Johnny Terney Hansen blev født 14. november 1943 i Vejle.
Johnny Hansen fik midt i 60’erne sit gennembrud som back på et underholdende og offensivt minded Vejlemandskab. Skolet i Vejles tekniske stil havde Johnny mere offensiv kvalitet at byde ind med, sammenlignet med langt de fleste backs på den tid. Det var dog langt fra altid at det fik lov at komme til udtryk. Som regel var backerne begrænset til de rent defensive pligter.
Han debuterede på landsholdet 26. september 1965 og i 1967 blev han kåret til Årets Spiller i Danmark. Det var et stærkt landskamp-år. Danmark kunne stille med et ungt og meget talentfuldt landshold, der slog Island med hele 14-2, Norge med 5-0 og selveste Holland med 3-2. Men der var bud efter de danske himmelstormere, og 1968 og 69 blev de to år i historien hvor der var størst ”udvandring” af elitespillere til professionelle ligaer i udlandet. I 1968 røg ikke færre end 12 af de bedste spillere alene til USA, og året efter smuttede mange til bl.a. fransk og tysk fodbold. Dermed gik de tabt for dansk landsholdsfodbold, idet DBU ventede indtil 1971 med gradvist at åbne døren for de professionelle. For Johnny Hansen blev det den tyske Bundesliga der lokkede. 1. FC Nürnberg blev mestre i 1968, så det var en storklub, den danske back skrev kontrakt med dét år. Men sydtyskerne rykkede sensationelt ud af Bundesligaen i Hansens første år, så det var noget af en deroute. Nürnberg forsøgte at ansætte den notorisk brutale træner Max Merkel som redningsmand, men selv en omgang tysk ”rennen und kämpfen” af allerværste kadaverdisciplinære skuffe kunne ikke vende nedturen.
Heldigvis havde fremstormende FC Bayern München fået øje på den hårdtarbejdende og bundsolide danske højre back. I seks sæsoner kom Johnny Hansen til at spille fast på et mandskab der fik utrolig succes. Med stjernespillere som Franz Beckenbauer, Sepp Maier, Gerd Müller, Uli Hoeness og Paul Breitner i spidsen vandt Bayern tre gange det tyske mesterskab, og hele tre år i træk Europa Cup turneringen for mesterhold, datidens Champions League. I 1975 sad Johnny Hansen dog udenfor den afgørende kamp mod Leeds United på grund af en skade.
Efter finaletriumfen året efter i 1976 mod franske St. Etienne valgte Johnny Hansen at tage hjem til Vejle og spille et par sæsoner som amatør. Han medvirkede i høj grad til at Vejle kunne vinde det danske mesterskab i 1978.
På landsholdet blev det desværre lidt for begrænset hvad man fik ud af Hansens store kompetencer. Danmark spillede generelt destruktivt og ringe under landstræner Rudi Strittichs defensive strategi, og resultaterne var da også elendige. Det var nu ikke fordi man manglede dygtige spillere. For eksempel var ”Gladbach-tvillingerne”, Allan Simonsen og Henning Jensen, kæmpe profiler i Bundesligaen. Men det var langt fra altid, at de største stjerner var i stand til at få fri fra klubberne, så ofte måtte DBU’s udtagelseskomité sammenflikke et hold af de professionelle som fik lov at spille, suppleret med hjemlige amatører. Ud fra en hel generel betragtning var Johnny Hansen relativt dygtig til at blive frigjort til landskampene, eller måske var man bare mere large i Bayern? Men trods tilstedeværelsen af et antal professionelle, og trods en stor og dygtig talentmasse var landsholdet langt fra et internationalt gennembrud. Faktisk sluttede man som regel i bunden af kvalifikationsrunderne.
Johnny Hansen blev næsten altid fremhævet som en af de bedste, med solide og stabile præstationer. Men det druknede lidt i alt for defensiv strukturering og hæderlige nederlag. Der skulle en virkelig aparte landskamp i 1975 til, før man for alvor så Johnny Hansens enorme kapacitet. På et af de dårligste landshold DBU stillede i hele perioden. Han nåede i alt 45 landskampe.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
| Er rangeret som næst bedste højre back i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
25 kampe: 21. november 1973 mod Frankrig
(50)