Torsdag 28. marts 2024 kl. 16:21
WWW.HASLUND.INFO
 
A-LANDSHOLDSPILLERE
CHRISTIAN GRØTHAN
SPILLERFACTS
FØDTFULDE NAVN
19. november 1890 på Frederiksberg i KøbenhavnChristian Vilhelm Balduin Grøthan
DØD (60 ÅR)
6. april 1951 i Gentofte
KAMPE OG MÅLPÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET)
31 / 3B.934B.93
JUBILÆER
  25 kampe:  11. juni 1922 mod Czekoslovakiet
OM CHRISTIAN GRØTHANSkrevet af Michael Kjærbøl
Wingback længe før det blev opfundet

Christian Vilhelm Balduin Grøthan blev født 19.november 1890 på Frederiksberg ind i en familie der var solidt forankret i embedsstanden. Faderen var en ældre inspektør og moderen var datter af en amtsforvalter fra Holstebro. Christians far døde da drengen var ganske lille og enken giftede sig så igen med en herboende polsk grosserer. Grøthan blev selv kontorfuldmægtig i et stort forsikringsselskab.

B.93 var dengang Østerbro på godt og ondt. En smeltedigel af en blandet landhandel, hvor forholdsvis velstående borgere og folk i meget ydmyge kår udgjorde et komplekst og sammensat medlemssegment. Christian Grøthan voksede dog op i Gentofte og startede i Charlottenlund Boldklub som han, ifølge Palle Banks Jørgensens spillerdatabase for B.93, selv var med til at starte.

Først som 20-årig skiftede Grøthan til B.93 i 1911 og dermed fik han en relativt sen start i dansk topfodbold. Til gengæld holdt han ved i 15 sæsoner. Som højre halfback i det gamle to-back system spillede han i realiteten wingback, og det gjorde han særdeles godt. Altid i bevægelse fra boks til boks, ikke sjældent med til at skabe indlæg eller afslutninger, og samtidig energisk og slidstærk i defensiven.
Udover pladsen som halfback/wingback/fløjhalf spillede Grøthan enkelte landskampe som angriber. Han var lille, hurtig, pågående og fuld af ukuelig energi. Højt værdsat af de mere iøjnefaldende offensive profiler som Anton Olsen og Michael Rohde, og af de mere elegante forsvarstyper som Fritz Tarp og Poul Jensen, for sit ustoppelige løbearbejde og sin fightervilje.

Christian Grøthan var sjældent den spiller der trak de store overskrifter. Men de sande fodboldkendere anerkendte hans værdi og DBU’s udtagelseskomité fik da også øje på ham efter nogle stærke sæsoner i B.93, der blev dansk mester i 1915 og 1916, med Grøthan som en uundværlig arbejdskraft.

Wingbacken blev udtaget som reserve i hjemmekampen mod Norge i 19.september 1915 hvor Danmark vandt hele 8-1, og i den næste landskamp fik Grøthan chancen i stedet for AB’eren Holger Teilmann. Den lod han ikke gå fra sig. De næste 5 år spillede han samtlige landskampe for Danmark. Under den første verdenskrig faldt landsholdets niveau desværre. I jubelåret 1914 slog Danmark Holland og England i to uforglemmelige opgør og indplacerede sig - hvis man retrospektivt benytter det såkaldte ELO-system - på en førsteplads på verdensranglisten.
Men under krigen stoppede det sportslige samkvem med de britiske klubber, der havde betydet så meget for den enorme progression og udvikling i dansk elitefodbold i de foregående 15 år, og som havde været katalysator for implementeringen af en teknisk, offensiv og boldbesiddende spillestil i de store klubber og ikke mindst på landsholdet. Uden sparringen med de engelske og skotske klubber, og udelukket fra andet internationalt fodboldsamkvem end det rent nordiske, stagnerede udviklingen. Den olympiske fodboldturnering som skulle have været afholdt i Berlin i 1916 blev i sagens natur aflyst. Her havde Danmark ellers indtaget favoritrollen efter de meriterende sejre i 1914 og også i 1915, hvor Norge jo altså fik tæsk med 8-1 og hvor Danmark slog Sverige med to gange 2-0.

Men svenskerne kom stadig nærmere. Og et choknederlag i 1916 på hele 0-4 i Stockholm skabte et ramaskrig i pressen og blandt det utilfredse fodboldfolk. Rent strategisk fik blamagen stor betydning. For efterfølgende gik de fleste af klubberne, bl.a. Grøthans B.93, væk fra den ellers så lovpriste short passing stil og over til en mere fysisk betonet long passing taktik. Landsholdet gjorde desværre det samme.
Det var begyndelsen til enden på den danske status som verdensklassenation. Talentudviklingen blev forringet af de mere primitive principper som spillet efterhånden blev lagt an på, og landsholdets resultater blev snart mærkbart dårligere. I 1917 vandt danskerne dog over Norge med 2-1 i Oslo og hele 12-0 på Idrætsparken, og det blev en tæt 1-1 i København mod arvefjenden Sverige i København. Derefter stod der en ikke uanselig mængde prestige på spil, da landsholdet, til manges store lettelse, slog Sverige i efteråret 1917 i returopgøret i Stockholm.

Efter 2-1 sejren over svenskerne på Råsunda fortsatte imidlertid tendensen med mere svingende resultater for landsholdet. I forårskampene 1918 slog Danmark Sverige med 3-0 på bl.a. tro debutantmål af den lille pågående forward Carl Skomager Hansen, men derefter blev det for første gang i historien til et nederlag mod Norge, da landsholdet tabte 1-3 på den ujævne jordbane på Frogner Stadion i Kristiania/Oslo. Flere af de store spillerprofiler fra de gyldne år var da også faldet væk på grund af alder og skader. Det gjaldt for eksempel for KB’erne Vilhelm Wolfhagen, Svend Aage Castella og Georg Brysting og Frems uforlignelige Sophus Krølben Nielsen.
Nedturen blev monumental da de danske favoritter ved OL i 1920 i Antwerpen tabte til upåagtede Spanien. I hele denne periode med sportslig deroute holdt Christian Grøthan imidlertid kampfanen højt. I de fleste af landskampene blev han konsekvent fremhævet som en af de bedste. Ganske karakteristisk var han da også en af de få der ikke lod sig gå på af det meget hårde spanske spil i det føromtalte forsmædelige OL-nederlag.

DBU besluttede efterfølgende at trække landsholdet fra al international turneringsfodbold. Det var synd, for der blev trods alt endnu udklækket strålende spillere i de danske klubber. Talenter som Fritz Tarp, Valdemar Laursen, fighteren Ernst Nilsson, boldkunstneren Henry ”Lillebror” Hansen og den bebrillede forsvarskæmpe Steen Steensen Blicher. De havde rutinerede kræfter som Christian Grøthan at læne sig op ad. Men ikke den essentielle internationale sparring som OL - og senere VM - kunne have leveret.

Christian Grøthan blev den anden danske landsholdsspiller der opnåede 25 landskampe. I alt repræsenterede han Danmark 31 gange.

Han døde 6.april.1951, kun 60 år gammel.
Oplysningerne er pr. 16. juni 2023
SPILLEDE KAMPE
B.93
  31.10.1915Sverige2 - 0
  04.06.1916Sverige2 - 0
  25.06.1916Norge2 - 0
  08.10.1916Sverige0 - 4
  15.10.1916Norge8 - 0
  03.06.1917Sverige1 - 1
  17.06.1917Norge2 - 1
  07.10.1917Norge12 - 0
  14.10.1917Sverige2 - 1
  02.06.1918Sverige3 - 0
  16.06.1918Norge1 - 3
  06.10.1918Norge4 - 0
  20.10.1918Sverige2 - 1
  05.06.1919Sverige3 - 0
  12.06.1919Norge5 - 1
  21.09.1919Norge2 - 3
  12.10.1919Sverige0 - 3
  05.04.1920Holland0 - 2
  13.06.1920Norge1 - 1
  28.08.1920Spanien0 - 1
  02.10.1921Norge3 - 1
  09.10.1921Sverige0 - 0
  15.04.1922Belgien0 - 0
  17.04.1922Holland0 - 2
  11.06.1922Czekoslovakiet0 - 3
  10.09.1922Norge3 - 3
  01.10.1922Sverige1 - 2
  06.05.1923Czekoslovakiet0 - 2
  17.06.1923Schweiz3 - 2
  30.09.1923Norge2 - 1
  14.10.1923Sverige3 - 1
IKKE BENYTTET
B.93
  19.09.1915Norge8 - 1
  10.10.1920Sverige2 - 0
  14.09.1924Norge3 - 1
  05.10.1924Belgien2 - 1
LANDSHOLDSPILLER 37
  5. 25-kamps jubilar
  Spillere B.93
Er rangeret som ottende bedste højre back i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste"