|
Den jyske kommentator
Morten Bruun blev født i Nr. Søby ved Skive 28. juni 1965. Forældrene var begge lærere, og da Morten var 6 år flyttede familien til Uldum, hvor forældrene blev lærere på Højskolen. Han betragter selv det at være vokset op på en højskole som en gave, da der på det tidspunkt ikke var de store muligheder for at møde folk fra andre kulturer i Danmark. Det kunne man på en højskole, og det medførte en international frimærkesamling.
Han spillede i den lokale klub og var samtidig fan af det nærtliggende Vejle Boldklub og så alle hjemmekampene i Nørreskoven.
Det var ikke med hans gode vilje, at familien Bruun, far, mor og 3 børn, i 1980 flyttede til Sønderjylland, nærmest bestemt præstegården i Løjt Kirkeby. Faderen, Jens Bruun, havde, mens han var højskolelærer, taget kirkeministeriets særuddannelse, der gik ud på, at folk med de rette forudsætninger med et par år efteruddannelse kunne opnå ret til at søge embede i Folkekirken – en metode til at afhjælpe manglen på præster.
Faderen har i øvrigt, inspireret af sin daglige gang i Løjt Kirkes og dens altertavle skrevet 2 bind om de middelalderlige altertavler i de danske kirker, og gik tidligt på pension for at afslutte dette arbejde. Han nåede dog at være præst i Løjt i næsten 25 år.
Morten begyndte at spille fodbold i Aabenraa og var et af de talenter, man regnede med i Sønderjylland, og han blev rykket op på Danmarksserieholdet før tid, og Kolding IF viste tidligt interesse, mens klubben var oppe at vende i den bedste række i 1982-83.
I 1985 skrev Morten, der altid har været meget åben om, hvad han fik i løn som spiller, kontrakt med Kolding IF for 2.500 kr om måneden. Men efter at have været med til, som han selv siger, at spille Kolding fra toppen af dansk fodbold til 3.division vest, tog Morten og hans daværende kæreste på en 10½ måned jordomrejse fra 1987-88, hvor parret rejste rundt i Pakistan, Indien og Australien.
Hjemkommet til Danmark var Mortens første tanke at prøve talentet af i Vejle Boldklub, men han var så rusten rent fodboldmæssigt, at han selv kunne se, at en plads på førsteholdet under Ole Fritsen var urealistisk. Heller ikke Aarhus-klubberne AGF og Skovbakken var begejstrede, men så kom Morten i kontakt med Viggo Jensen, der var træner i nyoprykkede Silkeborg.
Clashet mellem den langhårede, hippieagtige, intellektuelle Morten Bruun og den hårdtarbejdende, temperamentsfulde, fynske træner kunne godt være faldet anderledes ud, men Morten beskriver det sådan, at de begge to var sultne. Silkeborg havde haft et glimrende forår i sin første sæson, 1988, men nu var gassen ved at gå af ballonen, så Morten fik debut 11. september 1988 i den sidste kamp før en tre ugers pause, p.g.a. OL i Seoul, som Danmark jo ikke kom med til (Per Frimann-sagen).
Mortens sult efter at bevise sig gjorde, at han i sæsonens sidste halvdel var en af Silkeborgs bedste spillere. Han spillede det meste af sin karriere højre wingback eller højre kant på midtbanen. I slutningen af 1988 skrev han under på en kontrakt, der endte med at blive forlænget så mange gange, at Morten ikke kom til at spille for andre klubber i resten af sin karriere. I den periode blev hans løn løbende forhøjet, så den i løbet af årene blev 10-doblet.
Morten blev i januar 1990 udtaget til ligalandsholdets tur til Mellemøsten, og det var næstsidste gang, at nogen af kampene på en ligalandsholdstur blev regnet for officielle landskampe. Morten debuterede derfor på A-landsholdet 5. februar 1990 mod De Forenede Arabiske Emirater (1-1) og spillede også 9 dage senere mod Egypten (0-0). Han spillede i alt 11 landskampe i den periode, hvor Danmark ikke kvalificerede sig til EM 1992, men han var kun med i én kval.-kamp. Han taler ofte om, da han blev Europamester på bænken, da han var én af de 4-5 udtagne til EM 1992, der aldrig kom på banen, og han fik heller ikke flere landskampe efterfølgende.
Højdepunktet var 20 minutter på Wembley i maj 1990. Hans EM-vindermedalje blev i øvrigt stjålet fra hans hjem nogle år senere.
Han var i øvrigt også med ligalandsholdet i 1992 og 1994 og fik 6 uofficielle landskampe.
Efter årene med Viggo Jensen, ansatte Silkeborg i 1992 svenskeren Bo Johansson, som fik det hele til at gå op en højere enhed med mesterskabet i 1994 med Morten som anfører.
Morten fortsatte på førsteholdet i Silkeborg helt frem til 2001, hvor han på falderebet var med til at vinde pokalfinalen med 4-1 mod AB og fik samme år sin 2. bronzemedalje. Han var også med til at vinde sølv i 1998 og bronze i 1995. Han havde bl.a. Preben Elkjær og Sepp Piontek som trænere. Først i 2022 kom der igen medaljer i skabet.
Han spillede 357 kampe i den bedste række og scorede 28 mål. Han fik noget så usædvanligt som en testimonialkamp på Søholt.
Morten havde allerede i 1999, mens han stadig var aktiv, udsendt erindringsbogen ”På banen”, der var mere velskrevet, end den slags typisk var dengang, og Morten var da også i 90´erne flyttet til Højbjerg ved Aarhus for at gå på Journalisthøjskolen og stifte familie.
Efter karrierestoppet blev Morten informationschef i Silkeborg IF, der i de år havde nogle fremragende hjemmesider med statistik helt i top. Jeg plejer at kokettere med, at jeg skrev til Morten Bruun for at få Tollundmandens fødselsdato, og at jeg straks fik den. Det var reservemålmanden Robert Tollund, der fik én indskiftning i starten af 00´erne. Han var også informationsmedarbejder ved JBU i en periode.
I oktober 2001, fem måneder efter sit karrierestop blev han bedt om at overtage cheftrænerjobbet i Silkeborg efter fyringen af Benny Johansen, og han sagde ja på den betingelse, at ansættelsen var en nødløsning, der ikke kunne forlænges udover den pågældende sæson, hvor det faktisk lykkedes ham at være med til at redde holdet fra nedrykning, trods den katastrofale sæsonstart.
I 2005-06 påtog han sig en lignende opgave i SønderjyskE, men han blev fyret 3 kampe før sæsonafslutningen, der selvfølgelig alligevel endte med nedrykning. Siden har Morten begrænset sig til at være frivillig træner for børn i Aarhusklubben Lyseng.
Morten har i snart 20 år været ekspertkommentator af dansk og udenlandsk fodbold, først på DR og dernæst i mange år på Discovery og siden 1. februar 2022 på TV2. Han deler i et vist omfang vandene, og jeg kan kun sige, at jeg er ret begejstret for ham, fordi hans speak bærer præg af et dybt kendskab til spillet og meget nørdagtig, grundig forberedelse – og en meget tør humor. Og så kan man dårligt være i tvivl om, at han er et sympatisk og behageligt menneske, der med jysk besindighed var med til at få tragedien med Eriksen sidste sommer til at få de rette proportioner.
Han har i de senere år skrevet to fremragende bøger; ”Matchday” fra 2019, hvor han besøger alle de store og små engelske stadions, hvor han er kommet gennem årene, og ”Kampdag” fra 2021, hvor han gør det samme med de danske – også digitalt med hashtagget #herermitstadion. Han har også en foredragsvirksomhed kørende og er lærer på Aarhus Idrætshøjskole og klummeskribent på BT.
| |
05.02.1990
(79)
(70)