Søndag 19. maj 2024 kl. 22:43
WWW.HASLUND.INFO
 
A-LANDSHOLDSPILLERE
HARRY BENDIXEN
SPILLERFACTS
FØDTFULDE NAVN
13. oktober 1901 i KøbenhavnHarry Mozart Bendixen
DØD (53 ÅR)
31. oktober 1954 på Gentofte Amtssygehus. Boede i Gentofte ved sin død
KAMPE OG MÅLPÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET)
16 / 1AB2AB
OM HARRY BENDIXENSkrevet af Michael Kjærbøl
Den vanskelige balance

Før i tiden var det ikke usædvanligt, at elitespillere havde en dobbeltrolle som aktører og journalister. Det betød at de i realiteten var med til at bedømme og vurdere egne, og andres, præstationer på grønsværen, og at visse spillere havde en ”insider viden” som kunne komme læserne til gode, men som også kunne skabe en betænkelig position for spilleren/journalisten. Det kunne fx være uhyre vanskeligt at forholde sig objektivt, og således bevare den vanskelige balance imellem at være aktiv aktør og kritiker. Knud Lundberg forfaldt fx til, i sin egenskab af skribent på Socialdemokraten, at kritisere interne forhold omkring landsholdssamlingerne generelt, og rigstræner Sophus Nielsen i særdeleshed. Det var problematisk fordi Lundberg selv var deltager. Denne meget specielle dobbeltrolle trak imidlertid lange spor tilbage i historien.

Henrik Meincke fra KB og Johannes Gandil fra B.93 var blandt de første der i det hele taget formidlede fodbold journalistisk i nyhedsmedierne. Begge var både fremtrædende spillere og skribenter omkring 1900. AB’eren Asmus Diemer skrev som fodboldreporter og kommentator i Berlingeren, der blev platform for hans medlevende og stærkt subjektive artikler. Diemer havde en særegen, særdeles spydig skrivestil, og hans yndlingsaversion var afgjort KB. Spillere som Vilhelm Wolfhagen, Alf Olsen og Valdemar Laursen fik med jævne mellemrum det glatte lag. Diemer holdt sig bestemt ikke tilbage for at anbefale AB’ere til landsholdet, men det skal dog tilføjes, at han kunne være særlig ondskabsfuld i sine reportager, når hans egen klub havde spillet en sløj kamp.

Benævnte Valdemar Laursen var også journalist ved siden af at være landsholdsspiller. Det afholdt ikke hans kollegaer blandt pressens ”skrivende gentlemen” i ofte at være ude med riven efter hans overlegne, tekniske spillestil. Ikke sjældent på en særdeles perfid facon.

Harry Mozart Bendixen (det hed han dæleme) blev født 13. oktober 1901. Faderen var kursusforstander, og enebarnet Harry blev uddannet jurist.

Bendixen var journalist – senere redaktør – på Berlingske og BT, og en særdeles dygtig højre fløjhalfback i AB.

Sammen med føromtalte Valdemar Laursen og Poul Jensen, med tilnavnet ”Pølse”, skrev Harry Bendixen en bog i 1933 om sin landsholdstid. Konceptet var sådan set ret banebrydende og interessant. Der blev dengang ikke skrevet ret mange sportsbøger, og det var et spændende tiltag at medforfatterne var fra andre, og dermed rivaliserende, topklubber. Laursen spillede i KB og Pølse i B.93. Samarbejdet kom til at stå som en markering af at når man optrådte på landsholdet, så var de skrappe dueller i klubkampene lagt på hylden for en stund. Man stod sammen. Og de tre musketerer udgjorde i en årrække tilsammen en halfback-kæde med høj kvalitet og klasse på det nationale mandskab. Bogen ”Tre fra landsholdet” blev tilmed skrevet mens Laursen stadig var aktuel på landsholdet, og Bendixen og Jensen havde været det indtil for relativt nylig. I dag er dette helt normalt, men dengang usædvanligt.

Harry Bendixen debuterede på landsholdet i 21. april 1924 i Basel, hvor legendariske Max Abegglen sikrede en schweizisk 2-0-sejr. Siden spillede AB’eren yderligere 15 landskampe og medvirkede til hele 10 sejre og kun 2 nederlag (foruden debuten).

I 1927 spillede Bendixen 5 landskampe, der endte med sejre over Norge (to gange) og Tyskland (med 3-1), og uafgjort mod Sverige og Holland. Desværre besluttede DBU at landsholdet ikke skulle deltage ved OL i Amsterdam året efter. Der er næppe tvivl om at Danmark kunne have gjort en pæn figur i verdens dengang største turnering for landshold.

AB havde en relativt svag periode i Bendixens epoke. Når det er sagt, så opnåede man faktisk placeringer mellem de 4-5 bedste kontinuerligt, så helt ringe var det jo ikke… Det blev til en bronzemedalje i 1929 da DM-turneringsformatet blev lagt om.

Harry Bendixen spillede sin sidste kamp for landsholdet i 1928, da Norge blev besejret med 3-2. Året efter stillede den alsidige idrætsmand op på det danske ishockeylandshold der mødte svenske Södertälje i den første danske internationale ishockeykamp. Med på det danske hold var også kollegaen fra Politiken, den tidligere landsholdsmålmand Poul Graae. Harry var gift to gange og fik en søn, der hed Bo – men det er ikke dén Bo Bendixen.

Harry Bendixen blev desværre ramt af en akut blindtarmsbetændelse der tog livet af ham 31. oktober 1954. Han blev kun 53 år.
Oplysningerne er pr. 16. juni 2023
SPILLEDE KAMPE
AB
  21.04.1924Schweiz0 - 2
  14.09.1924Norge3 - 1
  05.10.1924Belgien2 - 1
  14.06.1925Sverige2 - 0
  21.06.1925Norge5 - 1
  25.10.1925Holland2 - 4
  13.06.1926Holland4 - 1
  20.06.1926Finland2 - 3
  19.09.1926Norge2 - 2
  03.10.1926Sverige2 - 0
  29.05.1927Norge1 - 0
  12.06.1927Holland1 - 1
  19.06.1927Sverige0 - 0
  02.10.1927Tyskland3 - 1
  30.10.1927Norge3 - 1
  17.06.1928Norge3 - 2
IKKE BENYTTET
AB
  15.06.1924Sverige2 - 3
  07.09.1930Tyskland6 - 3
LANDSHOLDSPILLER 78
  Spillere AB