|
| 12. december 1919 i København | Knud Bastrup-Birk | |
|
|
| 25. august 1973 på Amtssygehuset i Gentofte. Boede på Østerbro i København ved sin død | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM KNUD BASTRUP-BIRK | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Kun skader og flyskræk kunne holde ham nede
Knud Bastrup-Birk blev født 12. december 1919 i København. Faderen var handelsrejsende, og han havde en ældre bror.
Knud Lundberg beskrev kort og præcist sin gode ven, backen Knud Bastrup-Birk fra AB således: ”Han var hurtig, han kunne sparke til en bold, og han kunne tackle”.
De to mødtes på lilleputholdet, kaldet ”Myreholdet” i AB omkring 1930, og spillede sammen indtil Bastrup-Birk stoppede i 1952. Den lille sorthårede venstreback havde en særegen stil. Han var ikke en fin tekniker som sin elegante makker, Poul Petersen, i højresiden hos AB, men han var slidstærk og effektiv og når han løb med bolden, havde han en signifikant arm-flagrende stil, der holdt modstanderne væk.
Han debuterede på det danske landshold under besættelsen 20. juni 1943 mod Sverige på Idrætsparken. Det blev en mindeværdig begivenhed. Ude i den store verden var krigen ved at vende for alvor og det kunne mærkes på tilskuerpladserne. Stemningen var helt i top på lægterne og landskampen indledtes med den traditionelle afspilning af de to nationalhymner, hvorefter folket spontant afsang Norges nationalsang ”Ja vi elsker dette landet” i sympati med de, under krigen, hårdt prøvede nordmænd. Der var ikke et øje tørt, om end tyske observatører noterede sig de anti-nazistiske ytringer med bekymring.
Det er for resten en spøjs oplevelse at læse krigsaviser. Ved siden af referatet fra en 1. divisions fodboldkamp og en reklame for Løvegarn der nemt sætter nye hæle på de hullede sokker, kan man finde propaganda-annoncer for ”Danske frivillige i SS-Vaaben kæmper mod bolchevismen” og rapporter fra kamppladserne i det brændende Europa. Det forekommer så absurd kontrastfyldt, at det besatte Danmark fremstår som en oase på lang afstand af krigens rædsler.
DBU’s udtagelseskomité der bestod af Kristian Middelboe og Ivar Lykke fra KB, Fritz Tarp fra B.93, Svend Holm fra AB og Sophus Nielsen fra Frem havde sine kvaler med at sammensætte et slagkraftigt hold. Svage resultater i tidligere landskampe fik UK til at ryste posen voldsomt og sætte hele 5 debutanter på. Jørgen Jegsen fra KB, Kaj Christiansen fra Frem og AB’erne Karl Aage Hansen, Knud Lundberg og Knud Bastrup-Birk. Det blev en overvældende succes. Idrætsparken kogte som nogensinde før, og skiltemalerne og rimsmedene havde travlt med at finde opildnende slagsange og vers. I en særdeles medrivende og underholdende dyst sejrede danskerne med 3-2 på to scoringer af Kaj Christiansen og en af Johannes Pløger. Mål af svenskernes fænomenale duo, Gunnar Gren og Gunnar Nordahl, rakte ikke for de blå-gule.
Flere af debutanterne klarede sig langt over forventning og Bastrup-Birk var bestemt en defensiv forstærkning. Han matchede svenskerne i løbeduellerne og hang på som en irriterende burre når de en sjælden gang fik ham fintet. Den lille venstreback kunne dog også bruge mere hårdhændede fysiske metoder, når opgaven krævede det.
I KBU’s pokalfinale i 1944 sparkede Bastrup føromtalte Kaj Christiansen så voldsomt ned, at AB’eren fik Idrætsparkens publikum kraftigt på nakken. Christiansen kom dog på banen igen efter 7-8 minutters behandling, og Nationaltidendes reporter mente nok at tilskuerne kunne have udvist mere fairness. Især da Bastrup-Birk gav Frem-forwarden ”en undskyldning for åbent tæppe”. Backens kompromisløse stil hjalp imidlertid AB til pokalsejr med 3-1.
Desværre var Knud Bastrup-Birk ramt af en skade under de Olympiske Lege i London i 1948, så han kom ikke til at spille bronzemedaljerne hjem. Han - og makkeren Poul Petersen - var savnet i den danske defensiv i semifinalen mod netop Sverige, der vandt det olympiske guld.
I tiden efter olympiaden blev en række af de danske landsholdsspillere opkøbt af udenlandske professionelle klubber, især i Italien. Bastrup-Birk ville også gerne afsted. En herboende italiener, direktør Odorico, fungerede som mellemmand i en serie spillerhandler og oprettede en slags egen autonom ”transferliste” med potentielle danske salgsemner. I sommeren 1949 kunne Socialdemokraten berette, at den lille kvikke venstreback fra AB havde bedt om at blive indskrevet på denne transferliste: ”Kan jeg få 100.000 kr. rejser jeg omgående”, sagde Bastrup. ”Jeg synes ikke, jeg overfor mig selv kan forsvare ikke at forsøge. Kan det ikke lade sig gøre, well, så har jeg da den tilfredsstillelse, at jeg har gjort hvad der kunne gøres, for at opnå chancen”. Nøgternt og realistisk konkluderede han dog samtidig: ”Men desværre ser det jo ud til, at det er ret svært at afsætte forsvarsspillere”. Det var sandt. Samtidig var AB’eren på det tidspunkt 30 år, så italienerne så nok ikke det store fremtids- og udviklingspotentiale i danskeren.
I 1951 spillede han sin 18. og sidste landskamp, og 32.000 mennesker tog afsked med den lille fighter i rød-hvidt da han medvirkede til at besejre Finland med 1-0. Det kunne dog være blevet til flere landskampe pga. skader, og i 1950 meldte Bastrup-Birk afbud til en kamp i Beograd. Han havde flyskræk og skulle ikke ind i en af de dér blik-tingester som fløj landsholdet til Jugoslavien - og et nederlag på 1-5. Heldigt at lange rejser med landsholdet dengang var mere undtagelsen end reglen.
Han var gift og havde to børn.
Knud Bastrup-Birk døde 25.august.1973, kun 53 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
| Er rangeret som tiende bedste venstre back i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
20.06.1943
(31)