|
| 30. marts 1969 i Aalborg | Per Werner Pedersen | |
|
|
| 6 / 2 | Lyngby (2/0) | |
| | OB (1/1) | |
| | Blackburn Rovers, England (3/1) | |
|
| OM PER PEDERSEN | Skrevet af HB | |
|
|
Per Werner Pedersen blev født 30. marts 1969 i Aalborg.
Jeg har tidligere talt med Per Pedersen om den januardag i 1997, der endte med at gøre ham til en af de dyreste danske fodboldspillere. Her kan du genbesøge historien om de fire mål i samme landskamp.
UOVERVINDELIGE FRANKRIG
Selv om denne histories omdrejningspunkt finder sted den 22. januar 1997, er vi nødt til at spole et par måneder tilbage, nemlig til den 9. november 1996. Bo Johansson, der netop var tiltrådt som landstræner, var kommet godt fra land. Det danske landshold havde vundet sine første tre kampe med svenskeren ved styrepinden, og i årets sidste landskamp ventede Frankrig med Zinedine Zidane som kæmpe profil. På papiret virkede det som noget af en mundfuld, selv om der var tale om en venskabskamp. Dels var franskmændene ubesejrede i 30 kampe, og samtidig var den danske trup præget af afbud. Således måtte landstræneren mønstre 11 mand uden blandt andre Laudrup-brødrene. Det gav plads i truppen til den 27-årige OB-angriber, Per Pedersen.
INSTINKTIVT SAKSESPARK
På en småkold og regnfuld novemberaften endte OB’eren endda i startopstillingen sammen med en flok danske spillere, der viste sig at være langt mere motiverede end deres franske modstandere. Tyve minutter inde i kampen blev et langt indkast fra Thomas Helveg forlænget af Marc Rieper. Bolden landede foran Per Pedersen på kanten af det lille flet. Med ryggen mod det franske mål tog han en instinktiv beslutning.
”Jeg stod dér med Marcel Desailly på ryggen”, husker Per Pedersen. ”Hvis han havde lyst, kunne han sikkert have spist mig på et halvt stykke rugbrød. Men jeg formåede på en eller anden måde at holde ham væk og fik så lavet dét, som folk kalder ’et saksespark’. Jeg vil nu nærmere kalde det ’en falden-bagover-ting’”.
Saksespark eller ej, så sejlede bolden fra Per Pedersens venstrefod i en fin bue mod det fjerne hjørne over en sagesløs målmand Fabien Barthez – et mål, der endte med at afgøre venskabskampen.
På lægterne den aften i Parken sad scouts fra flere internationale klubber, bl.a. de engelske mestre 1994/95, Blackburn. Her havde man dog kikkerten rettet mod de franske spillere, og selv om det fine mål nok blev noteret på blokken, tog englænderne hjem uden at kontakte hverken Per Pedersen eller OB. Blot få måneder senere var situationen en helt anden.
THE AMERICAN DREAM
I januar 1997 udtog Bo Johansson Per Pedersen til ligalandsholdet, der skulle deltage i tre kampe i invitationsturneringen U.S. Cup i Californien.
Efter et nederlag på 3-1 til Mexico og en sejr på 2-1 over Peru, sluttede ligalandsholdet turneringen af med et opgør mod værterne fra USA. Kampen skulle spilles på Rose Bowl, hvor Roberto Baggios brændte straffespark tilbage i 1994, havde sendt VM-trofæet i hænderne på Brasilien.
”Det var altid stort, når man skulle have landsholdstrøjen over hovedet,” fortæller Per Pedersen. ”Jeg glædede mig til kampen, men egentlig var det bare en dag som mange andre.”
Under Bo Johansson var der frihed under ansvar. Timerne op til kampen brugte nogle af spillerne på at hvile sig, mens Per Pedersen slappede af med en tur i det lokale shoppingcenter. Han havde ikke forestillet sig, at hans navn blot få timer senere ville være på alles læber.
EN FREMRAGENDE START
Banen på Rose Bowl var ikke i bedste stand. Arrangøren havde lige lagt rullegræs, og banerne med græs havde endnu ikke sat sig ordentlig fast i jorden.
”Det var lidt med livet som indsats,” fortæller Per Pedersen, der dog hurtigt fandt sig til rette på det usikre underlag.
”Vi fik hurtigt en fornemmelse af, at amerikanerne var til at tale med,” husker Per Pedersen. ”Vi kunne mærke, at de var til at true i de bagerste rækker, hvor midtstopperne Jeff Agoos og Alexi Lalas ikke var så hurtige”.
Det fik Per Pedersen bekræftet et kvarter inde i kampen. En lang bold fra klubkammeraten Ulrik Pedersen havnede hos den danske angriber, der retningstæmmede bolden med brystet og i samme bevægelse tippede den over Agoos. De næste træk var igen en angribers instinkt.
”Min umiddelbare tanke var, at den skulle forbi målmanden og mod det lange hjørne,” husker Per Pedersen. ”At bolden ikke ramte den forsvarsspiller, der kom glidende, var nok en kombination af held og den rigtige timing.”
LYKKE-PER
Ti minutter efter havde Per Pedersen igen bud efter det lange hjørne.
”Det var nok det letteste af mine mål den dag,” husker Per Pedersen.
Men nok en gang var det angriberens instinktive fornemmelse for mål, der sikrede Danmark en 2-0 føring.
Kort før pausen reducerede amerikanernes Joe-Max Moore, men Per Pedersens fantastiske første halvleg var ikke forbi. Med en langskud på kanten af feltet sendte han ligalandsholdet i pause-teen med en føring på 3-1 efter en første halvleg, hvor nærmest alt var lykkedes.
”Stemningen i omklædningsrummet var selvsagt god,” husker Per Pedersen. ”Mange af de andre var lige henne for at klappe mig på skulderen”.
Godt ti minutter inde i anden halvleg var Danmarks nummer 11 igen på spil. Som i november-kampen mod Frankrig var det en afslutning med ryggen mod mål.
”Jeg havde en fornemmelse af, hvor målmanden var placeret,” fortæller Per Pedersen. ”Men igen krævede det også det fornødne held, at få den i kassen”.
Held eller udsøgt timing er på bundlinjen et fedt. Per Pedersen havde scoret sit fjerde mål og kunne små fem minutter før tid lade sig ’hyldest-udskifte’.
Flyveturen hjem satte Per Pedersens præstation i relief. Helt tilfældigt endte han på ’businessclass’. Det gjorde midtbanemanden Stig Tøfting derimod ikke. Han måtte tage til takke med et sæde på ’monkeyclass’. Han undte dog Per Pedersen hvert sekund i de bedre sæder. ”Det er kraftedeme fortjent,” grinede han. ”Når man laver fire mål, skal man have lov til at sidde på ’businessclass’.”
INTERESSE FRA UDLANDET
Hjemvendt til Danmark var de fire mål ikke gået ubemærket hen.
”Pludselig ringede en masse mennesker, som alle kunne sælge mig for en hulens bunke penge,” husker Per Pedersen.
"Når jeg så bad dem kontakte OB for det videre, så skete der ikke rigtig noget".
Det skulle dog blive engelske Bolton, der endte med at smide et konkret tilbud på bordet. Der var egentlig enighed om en aftale, men Bolton stillede pludselig betingelser.
”På grund af de knæskader jeg havde haft, ville de kun betale nogle af penge ’up front’ - så lidt mere efter et vist antal kampe og den sidste tredjedel efter noget andet, ” fortæller Per Pedersen. ”Så påpegede OB, at jeg altså spillede på A-landsholdet, så det kunne de glemme.”
Dermed blev det i første omgang ikke til et engelsk eventyr, og Per måtte sammen med Advokat Jørn Bonnesen og OB’s direktør Jørgen Bækkelund køre slukøret hjem fra forhandlingerne i København.
MILLIONSKIFTE
I stedet blev det Blackburn, der uforbeholdent åbnede pengekassen. Klubben, der allerede havde oplevet Per Pedersen i landskampen mod Frankrig, inviterede til forhandlinger. Per Pedersen havde igen advokaten Jørn Bonnesen, der også fungerede som OB’s mand i forhandlingerne, med til England.
”Det hele endte med, at jeg måtte forlade lokalet og overlade forhandlingerne til Bonnesen,” fortæller Per Pedersen. ”Det var alt for spændende, og jeg var bange for at forhandlingerne skulle bryde sammen, og at jeg igen måtte returnere til Odense uden kontrakt”
Og Jørn Bonnesen nåede til enighed med Blackburn. Således skrev Per Pedersen i februar 1997 under på en kontrakt, der sikrede OB en svimlende transfersum på 26 millioner kroner.
I Blackburn blev det til 11 ligakampe og et enkelt mål. Konkurrencen var stor, og i angrebet havde Lancashire-klubben Chris Sutton og Kevin Gallacher med masser af mål i støvlerne. Da klubben ydermere indkøbte svenskeren Martin Dahlin, blev Per Pedersen udlejet til tyske Borussia Mönchengladbach.
Efter et ophold i franske Racing Strasbourg sluttede Per Pedersen karrieren i 2000 hos OB.
Angriberen debuterede på landsholdet 12. juni 1991, da han spillede i Lyngby, og er noteret for 6 A-landskampe og 2 mål, mens kampene for ligalandsholdet – i alt 5 kampe og 4 mål - ikke tæller med i det ’officielle’ regnskab.
I dag driver Per Pedersen sammen med tre kompagnoner Relationsfabrikken, der faciliterer faglige erhvervsnetværk med henblik på sparring, salg og personlig udvikling.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
| BLACKBURN ROVERS, ENGLAND | |
|
|
12.06.1991
(58)
/ 
(59)