|
| 16. juli 1954 i Korsløkke | Flemming Nielsen | |
|
|
| 23. juni 2018. Boede i Hals ved sin død | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
|
| 5 / 0 | OB (4/0) | 3 | OB | |
| | Fortuna Köln, Tyskland (1/0) | |
|
| OM FLEMMING NIELSEN | Skrevet af HB | |
|
|
Det uheldige talent
Året er 1979. Danskerne synger med på Tommy Seebachs grandprix-vinder ’Disco Tango’ og senere sammen med resten af Europa på Milk & Honey’s internationale vinder ’Halleluja’. Grønland får hjemmestyre, og i England får de en kvindelig premierminister med en jernhård linje.
Om lidt overtager en brysk tysker med en næsten lige så hård linje tøjlerne for det danske fodboldlandshold. Det er et landshold med udtalt mangel på struktur og retning samt - i endnu højere grad - disciplin, men samtidig et hold med masser af uforløst potentiale.
Ældre folk er så småt ved at give stafetten videre til nye, talentfulde spillere. En af positionerne er højre back, hvor Johnny Hansen efter en lang og flot karriere i Vejle, 1. FC Nürnberg og Bayern München har lagt støvlerne på hylden. Pladsen er dermed ’up for grabs’. En talentfuld fynbo ser ud til at have alt det, der skal til for at tage over. Indtil en skæbnesvanger dag i maj.
EN TRIST FESTAFTEN
Tirsdag 29. maj 1979 skulle på alle måder have været en festdag. Fyns Boldspil Unions fejrede sit 75-års jubilæum med celebre gæster fra fodboldens hjemland. Selveste West Bromwich Albion var inviteret til en opvisningskamp på Odense Stadion mod FBU’s udvalgte hold af spillere med fynsk baggrund.
Udsigten til at kunne opleve de fra Sportslørdag så kendte navne som Tony Brown, Len Cantello og ikke mindst WBA’s tre mørke spillere, ’The Three Degrees’: Laurie Cunningham, Cyrille Regis og Brendan Batson i levende live havde trukket omkring 6.000 tilskuere på Odense Stadions lægter. Rygterne ville ellers vide, at der var solgt 9.000 billetter, men dem, der var mødt op, havde sat næsen op efter underholdning på øverste hylde med mål og masser af flot spil.
Og både mål og flot spil fik de rigeligt af, men en hændelse overskyggede aftenens ellers seværdige begivenhed. Den tidligere OB-spiller, Flemming Nielsen, der på daværende tidspunkt havde kontrakt med Fortuna Köln fra den næstbedste vesttyske række, kom forkert ned på højre knæ i en nærkamp med WBA’s 21-årige fysiske pragteksemplar Cyrille Regis. Fynboen måtte bæres ud med store smerter. Efterfølgende kunne lægerne på Odense Sygehus konstatere, at flere af knæets ledbånd var beskadigede.
HJEM TIL SKIDEBALLE
At WBA vandt kampen mod FBU med 4-1 – i øvrigt på to mål fra netop Cyrille Regis samt to af Tony Brown - gik sandsynligvis Flemming Nielsens opmærksomhed forbi. Da var han i huj og hast på vej tilbage til sin rasende vesttyske arbejdsgiver, der var alt andet end tilfreds med at få sin danske stjernespiller skadet i en ligegyldig opvisningskamp. Skaden betød i første omgang at den fynske højre back missede Fortuna Kölns sidste to turneringskampe, og at han måtte melde afbud til en A-landskamp mod Nordirland.
FBU havde med nærmest grum forudseenhed gjort sig den ulejlighed at forsikre spillerne, men det betød i første omgang mindre i Flemming Nielsens bog. Skaden var sket, og den skulle vise sig at være værre end som så.
EN RIGTIG ODENSE-DRENG
Flemming Nielsen blev født 16. juli 1954. Da han var omkring 7 år, trak lysten til at spille fodbold under ordnede forhold. Det fortaber sig lidt i historien, om Flemming Nielsen begyndte i OKS eller Korsløkke, der senere sammen med Boldklubben Thor dannede B67. Evnerne var i hvert fald gode, og da Flemming Nielsen blev ældre, skulle talentet prøver af hos den fodboldmæssige storebror, OB.
Her udviklede han sig til en stabil højre back, og i 1974 fik han som 19-årig debut på OB’s bedste mandskab, der på daværende tidspunkt rodede rundt i 2. division. Året efter tog Richard Møller Nielsen over, og med ham ved roret, vendte ’de stribede’ i 1976 tilbage til landets bedste række. Flemming Nielsen var da en af de sikreste spillere på holdkortet.
U-LANDSHOLDET OG UDLANDET KALDER
I 1976 havde de ansvarlige for DBU’s U21-landshold også fået øje på Flemming Nielsens kvaliteter. Han blev således udtaget til to landskampe mod hhv. Norge og DDR. Kampen mod Norge vandt danskerne med 2-1, mens det blev til en regulær øretæve på 0-5 mod østtyskerne, der dog stillede med deres OL-hold. Flemming Nielsen havde dog fået en smagsprøve på, hvordan fodbold på næste niveau så ud.
Da OB i 1977 overraskende vandt det danske mesterskab, havde Flemming Nielsen sin tunge andel i triumfen. Det rygtedes selvsagt ud over landets grænser, og i december 1977 kunne Fyens Stiftstidende meddele, at Flemming Nielsen var tabt for OB. Den græske klub Panionios FC havde inviteret fynboen til samtaler i Athen, men da parterne skiltes, var der ingen konkret aftale – heller ikke om en overgangssum til OB. At grækerne samtidig var ude efter OB’s unge topscorer Allan Hansen, gjorde opstandelsen i det fynske bagland endnu større.
For begge spillere endte det dog uden et græsk epos. Allan Hansen skrev i stedet kontrakt med vesttyske Tennis Borussia Berlin, mens Flemming Nielsen tog endnu en sæson i den stribede trøje.
Selv om OB’s 1978 ikke kunne leve op til den foregående flotte sæson, havde DBU’s udtagelseskomité og landstræner Kurt Nielsen fået et godt øje til Flemming Nielsen. Den nu 24-årige fynbo havde også suget international erfaring til sig i OB’s TOTO Cup-kampe, hvor han bl.a. havde stået overfor Kaiserslauterns svenske landsholdsforward, Benny Wendt. Nu var tiden moden til større udfordringer.
DEBUT PÅ A-LANDSHOLDET
I starten af 1978 spillede Flemming Nielsen to uofficielle træningskampe for landsholdet. Han blev skadet i den første kamp sidst i januar i Aarhus mod AIA-Tranbjerg. En uges tid senere drog han med A-landsholdet til Israel, men efterveerne fra en blindtarmsbetændelse hindrede en debut. Der blev dog arrangeret en uofficiel træningskamp mod Israels OL-landshold fem dage senere. Her var Flemming Nielsen klar, og trods et nederlag på 0-1 var han bedste dansker på banen. Den officielle debut lå lige om hjørnet.
I efteråret 1978 fik Flemming Nielsen så sin landskampnål. På hjemmebane besejrede det danske landshold arvefjenderne fra Sverige med 2-1. Flemming Nielsen startede ifølge pressen nervøst, men spillede sig op i løbet af kampen. Årsagen til den ellers rolige fynbos nervøsitet var ifølge ham selv de usædvanlige omstændigheder: mange tilskuere, de nye holdkammerater, og - ikke mindst - at landsholdet spillede med områdeopdækning, hvor han i OB var vant til mandsopdækning.
Landsholdsdebuten sluttede dog med en hævet ankel, da han trådte ned i et hul på Idrætsparkens knap så velplejede plæne og vred om på foden. Ind kom B1903’s John Andersen – Flemming Nielsens umiddelbare konkurrent, der ifølge udtagelseskomitéens chef Ib Skotnborg ellers var blevet fravalgt på grund af sit svagere hovedspil.
POTENTIALE TIL MERE
Netop det forældede system med en udtagelseskomité lakkede i øvrigt mod enden. Snart hed landstræneren Sepp Piontek, og med ham skulle piben på alle måder få en anden lyd.
Inden da nåede Flemming Nielsen endnu fire landskampe sammen med flere af de spillere, som snart kom til at danne grundstammen på Sepp Pionteks succesfulde 80’er hold. Navne som Allan Simonsen, Søren Lerby, Frank Arnesen, Morten Olsen og Preben Elkjær.
Og så kom skiftet til Fortuna Köln og den skæbnesvangre tirsdag aften i maj 1979 på Odense Stadion, hvor Flemming Nielsen krydsede klinger med Cyrille Regis’ voldsomme fysik. Ligeledes fulgte afbuddet til den potentielt sjette landskamp.
Om Flemming Nielsen på længere sigt var blevet en del af Sepp Pionteks ambitiøse projekt, står hen i det uvisse. Højre backens fine antrit, gode hovedspil og flotte fornemmelse for spillets taktiske element havde i hvert fald været glimrende forudsætninger.
FREMTIDEN SIKRES
Desværre blev Flemming Nielsen aldrig den samme spiller efter knæskaden. I Köln fulgte nu en lang periode med operationer og langsommelig genoptræning. Han brugte klogelig tiden på deltagelse i det vesttyske fodboldforbunds træneruddannelsesprogram. Måske anede han, at karrieren som fodboldspiller på øverste niveau var i fare.
Det skulle nemlig vise sig, at det blev mere end svært at vende tilbage på Fortuna Kölns bedste mandskab. Satsningen på trænergerningen blev derfor intensiveret, og med den B-licens i lommen blev Flemming Nielsen træner for klubbens andethold i regionalligaen. Der var i pressen snak om en tilbagevenden til OB, men snart trak fjernere horisonter i fynboen, der i slutningen af 1981 kunne meddele Fyens Stiftstidende, at han var ’på jagt efter nye udfordringer’ og samtidig løftede sløret for ambitionerne om at blive ’toptræner, når karrieren engang var slut’.
EN STOPPER FOR LARS HØGH
Flemming Nielsen fik i øvrigt indirekte indflydelse på Lars Høghs karriereforløb. I sin fremragende bog ’Tynd Luft’ om Danmarks deltagelse ved VM i Mexico 1986 beskriver Joakim Jakobsen, hvordan Fortuna Köln ved overgangen til det nye årti drog til Odense for at kigge på den OB’s målmaskine John Eriksen. Vesttyskernes udsendte kastede dog i stedet kærligheden på OB’s målmand Lars Høgh.
Direkte adspurgt frarådede Flemming Nielsen dog sin vesttyske arbejdsgiver at skrive kontrakt, da Lars Høgh ifølge sin tidligere holdkammerat ’ikke havde den rette mentalitet til livet i Bundesligaen’. Det var naturligvis bygget på observationer fra tiden i OB, hvor Lars Høgh f.eks. valgte at tage til familiefødselsdage dagen før en kamp, hvilket ikke var kutyme syd for grænsen. Og således trak Fortuna Köln følehornene til sig.
UD OG HJEM IGEN
Flemmings Nielsens næste fodboldmæssige eventyr blev udlevet i den britiske koloni Hong Kong, hvor han sammen med tre vesttyskere i en periode tørnede ud for klubben South China SCAA. Sportsligt nok ikke den store udfordring, men helt sikkert ’en på opleveren’.
I 1983 gik turen tilbage til Danmark. Her tog OB imod sin fortabte søn i forhåbningen om at kunne genstarte hans karriere. Men den 29-årige Flemming Nielsen var – gode intentioner til trods – ikke den samme spiller. Han kunne i denne sidste aktive sæson for OB føje yderligere 11 ligaoptrædener til sin total på 115 kampe i den stribede trøje. Hertil skal lægges et pænt antal kampe i den danske pokalturnering samt europæiske optrædener. Alt i alt er hans samlede antal kampe for OB nok i omegnen af de 150. I de registrerede ligakampe står Flemming Nielsen noteret for seks mål – de tre i mesterskabssæsonen 1977.
ET HELT LIV MED FODBOLD
Flemming Nielsen holdt dog fast i fodbolden. Han færdiggjorde træneruddannelsen med en A-licens og uddannede sig ligeledes til fysioterapeut. Efter sin sidste sæson i OB læste han i Aalborg, hvor han spillede for AaB, inden han i 1986 blev spillende træner for Aalborg Freja.
Siden flyttede han tilbage til Fyn. Her havde Svendborg, der med Flemming Nielsen ved roret var et mulehår fra oprykning til Superligaen, B1913 og senere B1909 fornøjelsen af at have ham som træner. Der falder fra spillere og kolleger rosende ord omkring hans mandskabspleje, inspirerende faglighed og ikke mindst store menneskelige kvaliteter.
I 2002 returnerede Flemming Nielsen til det nordjyske, hvor han blev træner for Aalborg Changs nystartede projekt FC Nordjylland. Med sig i bagagen havde han flere internationale oplevelser. Således havde han i en periode været assistenttræner for Jan B. Poulsen og Singapores landshold, samt været med som fysioterapeut for det danske landshold ved EM-slutrunden i England i 1996 og ved VM i Frankrig i 1998.
Efter et smut tilbage til B1913 i 2005 blev Flemming Nielsen headhuntet af Viborg FF – først som assistent for Ove Christensen og senere som sportschef. Der blev også fundet tid til en aktiv rolle omkring den internationale ungdomsturnering Dana Cup, hvor hans imødekommende og venlige væsen vandt mange venner.
Flemming Nielsen døde 23. juni 2018 kort før sin 64-års fødselsdag.
Han var i tiden før sin alt for tidlige død talentchef og træner for U18-holdet hos Fortuna Hjørring, hvor han i perioden 2007-11 også havde fungeret som cheftræner for klubbens bedste hold. Flemming Nielsen nåede også en periode som underviser på Nordjyllands Sportscollege.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
16.08.1978
(82)