|
| 17. juli 1959 på Frederiksberg i København | Michael Manniche | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
|
| 11 / 2 | Hvidovre (7/2) | 1 | B1903 | |
| | Benfica, Portugal (3/0) | |
| | B1903 (1/0) | |
|
| OM MICHAEL MANNICHE | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Michael Manniche startede som håndboldspiller i Bellahøjhallen, inden han kastede sig over fodbolden. Han skiftede kun sport, fordi kammeraterne gjorde det, men hurtigt var han på førsteholdet op gennem rækkerne. Fra Brønshøj tog han til Hvidovre, hvor han både var dekoratør i Illum og fungerende i Livgarden samtidig med, at man trænede fodbold tre gange om ugen. Det resulterede i et af de mest tætte mesterskaber i dansk fodboldhistorie og samtidig et vågent øje fra selveste Benfica. Klubben havde netop spillet UEFA Cup-finale mod Anderlecht, da Manniche blev hentet af ingen ringere end Sven-Göran Eriksson. Men forude ventede også et eventyr i Danmark, hvor et hold fra Gentofte-egnen havde tænkt sig at spille med de store – og det fik Bayern München at føle.
Michael Manniche blev født 17. juli 1959 på Frederiksberg. Den lange, ekstremt hovedstødsstærke angriber er måske det nærmeste vi kommer til en klassisk centerforward – ”british style” – blandt de mange dygtige targetmen vi har haft i dansk landsholdsfodbolds historie.
Manniche fik sin fodboldmæssige opvækst i Brønshøj Boldklub og kom som 20-årig til Hvidovre IF i 1980. Forstadsklubben havde et kolossalt stærkt mandskab, og Manniche dannede en giftig angrebsduo med den tidligere Glostrupspiller Jørgen Kirk.
Orkestreret på midtbanen af Henrik Jensen, og med Sten Ziegler og Michael Christensen som en gennemsolid defensiv base, sejrede Hvidovre i 1980 i en forrygende velspillet pokalfinale med 5-3 over Lyngby. Manniche scorede to gange. Året efter gik John Sindings tropper helt til tops i DM.
Det blev også året hvor ”Manne” fik debut på A-landsholdet. Det var i en venskabskamp i Tammerfors 12. august 1981, hvor Danmark vandt med 2-1. Michael Manniche og landsholdet blev imidlertid aldrig nogen lykkelig kærlighedsaffære. Det blev til i alt 11 landskampe, de fleste i ”bløde” nordiske testkampe, og to scoringer – begge mod Norge. Manniche var i spil til EM-truppen i 1984 og igen til VM i 1986, men blev i begge tilfælde sorteret fra.
Til gengæld fik den langhårede forward enorm succes og opnåede herostratisk berømmelse i portugisisk fodbold.
I 1983 købte den gamle storklub, Benfica den danske angriber. Manniche slog straks til og medvirkede på 4 år i 132 førsteholdskampe og scorede hele 75 mål. Det indbragte to portugisiske mesterskaber og ikke færre end tre pokaltriumfer. I 1985 scorede Manne to gange i pokalfinalen mod rivalerne fra FC Porto. Det var intet under, at tilhængerne forgudede deres stærke vikingeforward, og de gav ham tilnavnet O Tosco, hvilket vist nok er et slangord der nærmest kan oversættes til ”bold-mongol”. Det var kærligt ment.
Det er også en kendt sag, at den portugisiske ex-fodboldstjerne Maniche er opkaldt efter det danske idol.
I 1987 vendte Manniche hjem til Danmark for at spille for B1903. Han spillede en særdeles fremtrædende rolle på et stærkt 03’er-hold, der i flere år i træk kæmpede med om mesterskabet, og som slog selveste Bayern München med 6-2 i UEFA Cup turneringen i 1991.
Da B1903 og KB fusionerede i 1992 kom Michael Manniche til at blive FC Københavns første centerforward. Han scorede ikke længere så flittigt, men var en uhyre vigtig brik i træner Benny Johansens slagplan, som driftssikker targetman. I 1993 blev Manne således dansk mester med nystartede FCK.
Karrieren stoppede året efter, bortset fra et kort comeback i 1996.
I dag arbejder Michael Manniche for JDRF-Fonden for Diabetesforskning.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
12.08.1981
(60)
(66)